Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Under saadanne Forhold er det naturligt, at fremmed
Literatur stiger i Kurs. Og heldigvis har man lært at søge paa
de rette Steder.
Det er kun faa Aar siden Fru Juel-Hansen indførte
Dosto-jevski hos os ved Oversættelsen af »Raskolnikov«; siden er
»Fattige Folk« kommen til og i norsk Oversættelse ved Gerhard
Gran, »Krotkaja« og endelig nu nylig »Nihilister«, Roman
i to Dele. Bogen hedder paa russisk »De besatte« eller noget
lignende, og det er uheldigt, at dette Navn er blevet forandret,
det giver et forkert Indtryk af, hvad Dostojevski har ment med
sin Bog. Det er ikke særlig den nihilistiske Bevægelse, han har
villet skildre, eller dens Oprindelse — Bogens Begivenheder falder
i Slutningen af Tredseme, og den maa være skreven kort derefter—:
Dostojevski kender ikke »Nihilismen« nøjere end enhver dannet
Russer, der følger med sit Lands Udvikling, den har ikke hans
Sympati, ja han tror end ikke, at den nogensinde vil kunne
udrette noget, der er synderlig Opmærksomhed værd. Hans Mening
har været at skildre en Gruppe af Eksistenser, der er »de syge«
i Rusland, »de ufornuftige og djævlebesatte«, de, der ligesom
Svinene i Evangeliet maa styrte sig i Søen og drukne. Der er
tyranniske og liberalt skabagtige Adelsfruer imellem dem, lærde
Snyltegæster, Slyngler, velbegavede og taabelige Mennesker, gale Folk
og Forbrydere, egenkærlige og fordærvede Fyre og enkelte forførte,
men tilsammen danner de »al denne Urenlighed, al denne
Fordærvelse, alle de Kræftbylder, alle de Miasmer«, som har angrebet
Rusland; en højere Vilje vil saa byde dem at kaste sig ned fra
Brinken, og »den syge bliver karsk og sidder ved Jesu Fødder, og
alle vil se derpaa med Forbavselse«.
Det er Stefan Profimovitsch, som paa »sin sidste Rejse« udtaler
denne Forjættelse, og der kan næppe være Tvivl om, at i den er
indesluttet Forfatterens Følelse for sit Værk, det, han ønsker
selv at tro paa.
Manden med dette Indfald, Stefan Profimovitsch, er Bogens
bedste Indhold. Hvor meget mærkeligt »Nihilister« end ellers
rummer, bestandig vil dog i Erindringen vende tilbage dette
vidunderlig udførte Billede af en genial Mand og Pjalt, og det
er da særlig det sidste Afsnit med hans Død, som vil staa
tydelig for Tanken. Skildringen er roligere her end i den øvrige
Del af Bogen, man forstaar helt ud, hvad der foregaar — en
Bemærkning, der des værre langt fra er overflødig lige overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
