- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
428

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det er ikke den danske Titel, der angiver, hvad man skal
finde i Bogen, men Forfatterens Navn. Det er store, til Dels
overmægtige Syner skabte af en Fantasi, som vi ikke ret har Ævne til
at maale. Der er noget af det russiske Riges Udstrækning over
Dostojevskis Bøger, en Mangfoldighed, der klemmer vor lille
Literatur op i et Hjørne. Russerne gør i det hele et betydelig større
Indtryk end noget andet Lands Literatorer i Øjeblikket.
Fransk-mændene, der vel skulde være de voveste, har mere og mere muret
sig inde i deres kære Paris, som de skildrer paa langs og paa
tværs. De kommer næsten ikke udenfor denne Trædemølle, der
for dem er Verden. Men vi andre finder det efterhaanden fattigt
bestandig at skulle trække om i dette Pariserselskab, der er blevet
saa ensartet liderligt ved den idelige indbyrdes Besnusning. Det
er gaaet Pariserne som Hundene i København, der er for mange
af dem paa et snævert Rum. Om en tilsvarende Træthedsfølelse
overfor den nys opdagede russiske Literatur vil der vanskelig
kunne blive Tale. Rummene dér er saa vide, Menneskene saa
mangeartede, Kunsten saa frisk og stor.

For blot at nævne et Eksempel endnu fra »Nihilister«:
hvilken Magt er der ikke i Beretningen om Marie Ignatievnas
Tilbagekomst til hendes fordums Mand, Schatoff, om Aftenen i det
kolde Rum, da Veerne overfalder hende, og hun bidsk og hvas til
det sidste bringer en andens Barn til Verden i hans Sæng. Han
løber til Jordemoder, tvinger sig Penge til om Natten hos en
Bekendt for at kunne staa hende bi, lader sig behandle værre end
det usleste Tyende, han, der før var saa barsk, altsammen for en
Kærligheds Skyld, som ikke kan drives ud af hans Hjærte.

Det er et af de Steder i Bogen, som man læser med en Følelse,
der naa’r ud over Beundring. Schatoff staar henrykt med den
nyfødte Dreng i sine Arme og mumler usammenhængende Ord om det
uudgrundelige Mysterium ved saadan en ny Skabnings Fødsel, men
vi andre har været andægtige, længe før Drengen kom til Verden.
Vi har jo været Vidner til en Mennesketilblivelse, der er af en
meget mere indviklet Beskaffenhed end denne lille brølende
Verdensborgers. Noget saa forunderlig nyt og ungt og urgammelt tillige
som Marie Ignatievnas og Schatoffs Forhold til hinanden stifter man
ikke Bekendtskab med uden i dyb Bevægelse. Det hører med til
det meget vidunderlige i denne Bog, som man elsker.

April 1886.

E. Skram.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free