Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
April.
Maanedens Indhold er for største Delen Smaastykker, seks, syv i Tallet;
nogle indenlandske, andre udenlandske; over dem alle et’ lokkende Nyhedens
Skær: for første Gang, paany indstuderet, for første Gang paa dette Teater.
Den første Plads mellem alle disse indtager H. C. Andersens „Den ny Barselstue*
ubestridelig. Som Dr. Wendel i Stykket har nedlagt hele sin Kærlighed i sit „Den
ny Romeo*, saaledes liar Andersen nedlagt i „Den ny Barselstue* hele sin
Menneskekundskab og navnlig Kundskaben om sin egen Karakter. Han har saa at sige delt sig
selv i to Personer: Dr. Wendel og Poeten Jespersen, den første repræsenterer hans
uegennyttige, ikke offentlige Jeg, den anden hans bifaldssyge Digter-Jeg. Det var
Andersens Stolthed i mange Aar, at han som Wendel vidste sig Fader til et Barn, som
mange andre fik Skyld eller rettere Ære for. Han, der i den almindelige Mening
var lige saa taabelig glad i Ros som Jespersen, han vidste sig i Stand til at
skjule sin Lykke for profane Blikke: hvor har han ikke frydet sig, naar han af
Folks Mund hørte Stykkets Pris med et lille Tillæg om, at han nok ikke kunde
have holdt tæt med sin Glæde, hvis en lignende Lykke var faldet i hans
Hænder. Selv overfor saadanne Snærter holdt han fast ved sin Beslutning
at tie; han nærede for megen Kærlighed til dette sit Barn til at udsætte det
for de onde Øjne, han frygtede, hans Navn vilde rette mod det.
Mange af Enkelthederne ere blegede af Tiden, men mange af Indfaldene
ere pudsige endnu den Dag i Dag, og Sproget er fint og yndefuldt. Dobbelt
fint forekommer det, naar man som paa Folketeatret faar Hostrups „Familjetvist*
ovenpaa. Andersen var vel Student, men han kom aldrig med i Fyrrernes
akademiske Opposition. Helt anderledes med Hostrup. Han repræsenterer netop
disse Aars Studenter, og hans godmodige Studenterfarcer vil staa fast i den
danske Literatur som tro Tidsbilleder. „Familjetvist* er derimod Vrangen af
Hostrup. I det synes Tidens akademiske Hovmodsdjævel at have taget Magten
fra hans naturlige Godlidenhed: de ældre Borgermænd ere uhyggelig nær
Forstandens og Hæderlighedens Nulpunkt. Anno otte og fyrre var i Sandhed
saa mærkværdigt et Aar, at det nok kunde have bredt et mildnende Skær
over de ellers dygtige og brave Borgeres løjerlige Krumspring, men Hostrup
har ingen Medlidenhed med dem: jo dummere de hopper rundt, desto lystigere
synes han. Denne Lystighed ligger os nu fjærnt, og Skuespillerne kom derfor
langt lettere i Trit med Andersens lidt anstandsmæssige Lystspiltakt end med
Hostrups ellevilde Farcetempo.
I „Den ny Barselstue* bar Fru Julie Hansen Prisen med sin døve Frue;
dennes bedrøvede Harme over Menneskenes Siethed dækkede snildt over
Lysten til Hævn; hele Tilsyneladelsen var i høj Grad H. C. Andersensk. I
.Familjetvist* blev Hr. Kolling let Numer ét, men hans Isenkræmmer er i sig
selv god Kunst; Skuespilleren havde over denne af Forfatteren ubarmhjærtigt
behandlede Borger gydt det frelsende Skær af Gaaen i Barndom, uden hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
