Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frøken A. Prydz: Niels Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da kom der nogen og hviskede et Navn. Om han kunde
sige det efter, vilde det løse ham ud.
Langt borte stod hun. Om han kunde se hende, var han
frelst. Men han havde ikke Øjne til det.
— Han vaagnede, dryppende sved. Det var Middagstid.
Han gned sig haardt over Ansigtet og Hodet.
Dumt Sludder; det var jo Solen, der sken lige ind i Øjnene
paa ham.
— En Gang ud paa Vaarkanten rejste Præsten til det nye
Kald, han havde faat. Bygden tog det uvant; den havde mer
end den selv vidste bundet sig til den venlige Mand, men ingen
var det værre for end den gamle Landhandler. Han gik det
hele Aar om i sine Stuer, uden at finde sig hjemme; det var,
som det var ham selv, der havde flyttet.
Men for Nils var det sidste svage Baand, der bandt til
Fortiden, løst. Præsten var jo Gabrielles Onkel og havde vel
kendt hele Historien. Der vilde komme en vildfremmed i Stedet;
Nils syntes godt om dette. Saa behøvede han ikke længer gaa
af Vejen for Præsten.
II.
Der laa tyk Fjældskodde. Nede i Bygden var det bedre;
men Graavejr var det, og det begyndte saa smaat at regne.
Dørene i Storstugangen paa Bø stod oppe, og i
Døraab-ningen Husbonden, bredvoksen, velfød og træg. Han var purret
op af Middagshvilet ved et Braabud om, at der kom fremmede
til Gaards, fire fulde Vogne havde Lægdgutten set svinge bag om
Holtet; de maatte straks være her.
— Men Nils var grætten. At blive jaget op slig var saa
sin Sag for ham; han var altid saa tung, naar han havde spist.
Han næsten halvsov, gløttede lidt paa Øjenlaagene og keg ud.
— Fruen vrikkede gennem Gangen med Ansigtet rødt af
Travlhed og Hede.
»Du ser ikke videre gløgg ud!« sagde hun.
— Der var Hast i Huset. Man var ikke i Stand paa Mad;
det var paa Hældenden med alt, saa nær som Brændevinet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
