Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frøken A. Prydz: Niels Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils likte ikke videre Forandringen; det var nok Fru
Maren, der havde drevet den igennem. Havde hun mistet begge
sine Odelsgaarde, fik det være nok, mente hun; paa Fattigkassen
skulde de ikke; nu fik Nils arbejde.
— Og det blev noget andet end Overopsynet fra Sofaen
paa Bø. Maren var ubønhørlig; Niels havde aldrig været nogen
Morgenfugl, men nu kunde det hænde, han maatte op, og det
var nødt nok Dagen strak til. Der havde altid ligget Handel til
Stedet, og Nils fik Brug for sine Kræfter; naar Maren ikke havde
Stunder til at hjælpe ham, var han alene i Butiken, for hun
vilde ikke have fler Folk end nødvendigt, nu skulde de selv
slide. At Bøgaardene kunde blive taget tilbage paa Odel, og
der kunde komme Goddage en Gang igen, var ikke umuligt,
mente hun.
— At Maren, der ikke var Frue længer, havde hanket sig
svært op, mentes af alle i Bygden; men Nils skammede sig for
sig selv, at det var ham et sligt Orke at arbejde. Han var mødig
og tung og ked. Verden havde vendt Graasiden ud og Maren
med; hun var bleven trollslig, eftersom Velstanden slap op, og
var begyndt at finde Fejl ved ham, havde han villet, var det
bleven Trættemaal mer end én Gang. Han fik altid høre,
Arbejdet gik for tungt, og det meste faldt paa hende.
— Saa tog Nils sig sammen til Slut og trev sig ind i det
daglige Slid. Han arbejdede for to, tre; Maren blev blid igen,
det var saadan, hun vilde have det, og hun sendte bort Gutten,
skønt Handelen tog til.
— Men med Finheden var det forbi! Den var lagt af som
en ubekvem Dragt, man ikke længer kunde plagé sig med. Maren
havde selv gjort Begyndelsen de sidste Aar paa Bø. »Det faar
være Slut, med det Narreværk,« havde hun sagt, og en Morgen,
hun havde faaet Nils ud paa Jorderne, og han havde mistet
Guldlorgnetten i Plouglandet, havde det moret hende; hun havde kaldt
det for Tulleskap at lede efter den.
Der blev ikke oftere købt hjem nogen lysegraa Dress;
Maren vævede selv, hvad han sled; Kuløren blev som den kunde,
Faconen ogsaa.
— Men over Nils gav hun Lovord; rigtignok var
Forgyldningen gaaet af ham, men saa var han blevet et ordentlig
Arbejdsdyr, og det var det, det kom an paa. At de sled Tiden, var vel
sandt, men sandt var det ogsaa, at de flyttede sig fremover igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
