Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frøken A. Prydz: Niels Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og gik det ikke fort, saa trøstede hun sig med det gamle Bygdeord:
han vinn som traa er og taper som braa er.«
Det var en Dag paa Sommertiden, at Nils sad inde paa
Kontoret og regnede sammen og førte ind i Hovedbogen. Bøgerne
viste, at Stillingen var god. Nils syntes de gæme kunde tage det
lidt læmpeligere, der var jo ingen Børn at sanke til. Men Maren
tænkte ikke som han; det var Qdelsgaarden, der stod hende i
Tanken — og saa blev det at holde ved i del samme Slid.
— Han saa’ op mod det lange Fjælddrag, der stængte for
Syd; dér ind i Skaret stak Præstegaardsalmindingen sig op–––
dér havde han været en Gang........
Han begyndte at regne i Hast; han fik vel se at blive færdig,
til Maren kom. De skulde i Barnedaab paa en af Mogaardene.
— Det var sandt, hvad Folk sagde om ham, at han var
blevet saa gammel og rusket at se til paa nogle Aar, medens Maren
holdt sig ved det samme. Som han sad dér saa lud over Bøgerne,
var der noget sammensunket ved det store, kraftfulde Legeme.
»Ret dig, Nils!« sagde altid Maren, naar de gik i Selskab
eller til Kirken; ellers behøvedes det jo ikke.
Men Nils havde ikke let for at rette sig. Til hverdags
behøvedes det jo ikke, passede ikke heller, for han gik meget og
bar de tunge Kasser og Sække fra Bod og Kælder. Men ellers
.... ja, saa var der noget, der manglede — noget, som det
usynlige Jærnstativ, Kunstneren bruger. Og ban vidste med sig
selv, at han var ligeglad.
Bra gik det jo som det gik nu, han først var kommet i
Tur med Arbejdet. Han gad ikke ønske sig det anderledes.
— Regningen faldt ikke godt for Nils i Dag, endda
han skulde skynde sig. Han sad og lurvede med Hænderne
rundt i Haaret og saa’ mod den tætte Skybakke i Vest. Det var
sjælden han kom saadan i Tanker.
Der henne gik Vejen ud af Bygden–––-skulde han aldrig
ud mere? — — hvad skulde han ud efter? — — dudde han
til andet end maale Sild og Salt? — — naar han bare fik
Smørret vel ud og Pengene hjem igen ? ...
Han sad og stirrede, Pennen faldt fra ham, og Regningen
Ho’det gik i Stykker–––-det ramlede udenfor, Maren kom
med Kaffen; han skvat til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
