Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frøken A. Prydz: Niels Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mange freihmede; det var som Nils helst vilde have det. Han
var ked Staaket og Styret fra gamle Dage.
Han sad og kosede sig ved sit Glas, kom i et inderlig
godt Humør og hørte paa de andre, der var begyndt at lægge
sig öp i Politiken. Det gik altid over til stor Hidsighed, men
endte med en Fredsslutning, hvorefter man drak hinandens Skaaler.
— Udover Natten blev det gemytligere; da kom de gale
Streger frem, og det var ikke at vente, Nils skulde gaa fri. Men
Nils gjorde ikke som de andre; der kom ingen Indsigelser. Han
sad og nikkede — han kendte det igen altsammen.
Men han havde ellers noget andet at tænke paa.
___Nu var det der igen________
Han holdt en Tale og drak med dem allesammen; det hjalp.
Der kom én og satte sig hos ham. Nils saa’ lidt op.
»Er det dig, Fin! Skaal Fa’r!«
Der stod nogle paa Siden af ham og smaasnakkede.
Det var om Nils fra gamle Dage, og et som andet om
Præstegaardsfolket paa den Tid.
Fin skyndte sig og talte om Vejret.
Nils mysede ud mod Nattehimlen og dirrede lidt i Stemmen,
mens han fortalte om Indhøstningen og om Rugsæd.
— Og han talte længe om Vejret; helt fra Vaarkanten og
Sommeren udover og saa nu i Høst, og som han talte, blev
han fastere i Stemmen.
Men Fin var lige saa ivrig som han og fortalte om sin Fa’r,
der i tretten Aar havde spaat Vinteren ved St. Hanstider —
Senhøstes kunde jo alle vide, hvorledes Vinteren vilde blive — det
kom an paa, hvor mange Trækfugle, der strøg afSted, om Myrerne
grov sig dybt, eller om Bladene blev siddende længe paa Træerne.
Men da Fin skulde bort og lage lidt »Svaldrikke«, blev
Nils siddende igen, stille, lud.
— Maren strøg ham forbi med nogle andre af Damerne.
Hun för med Haanden over hans Haar. »Sover du,
Fingerguldet mit?«
— Nils rørte sig ikke. Han sad og lyttede;–og hviskede
noget hen for sig med et tykt, blidt Mæle.
Gabrielle! Endelig havde han hende.
— Dagen efter var Søndag; de blev der om Natten, for
at Nils kunde sove Rusen ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
