Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frøken A. Prydz: Niels Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maren vidste, det vilde blive en slem Dag; derfor lod hun
ham sove, og det led ud paa Aftenen, før de gik hjemover.
— Nils foran, Maren efter et Stykke; det var bedst at lade
ham gaa og sunde sig.
Nils var stur; han tænkte paa at blive Afholdsmand, for
hvad kunde det nytte, om han havde det godt en Stund, mens
han var fuld, naar det blev saa meget værre siden. Nu i flere
Aar efter hver eneste Rus havde han haft den svidende
Fornemmelse som én, der har drømt sig rig, men vaagner fattig. Og
han syntes, det var værre end før, snart ikke til at overkomme.
— Der strøg et Vindpust forbi. Han standsede og knyttede
sine Hænder.
Hvor kunde han ikke løftes i Længsel mod en Verden, han
selv havde lukket til! Kunde han ikke raabe Ve og Forbandelse
over sig selv., han som valgte Ægyptens Kødgryder for det
forjættede Land!
— Nedenfor gik Elven; han fulgte med Øjnene det vilde
Stryg inde i Snævringen; — et Rundkast nedover Bakken, og
alting var over. Men ved Bredden stod Løvskogen og saa’ ned,
— der kom en sagte Vind og Bladene hviskede. Der havde været
Uvejr før om Dagen, var der sagt. Af de Uvejr, der stilner om Aftenen.
Han saa’ sig om. Og Gøgesyre stod overalt. De lukker sig
ellers om Aftenen, men havde ikke kunnet komme til; de fine
Blade stod halvaabne, fulde af Dug.
Der var én der holdt saa meget af Gøgesyre . . kunde
aldrig gaa forbi den . . og saa kastede hun sig paa Knæ
mellem den . . hun og én til. . .
— Maren var kommet lige op til ham.
Han gik fort til og saa’ til en anden Side.
Dér lyste Aftenrøden ...; der var Taarer bag.
— Maren kavede ufortrødent op paa Siden af ham igen og
begyndte at snakke om Smørpriserne. Nu maatte han have
gaaet den Smule Efterrus af sig.
— Nils tog af sig Hatten og för med Hænderne gennem
Haaret — tog Lommetørklædet, tørrede Panden og svor, at det
skulde være sidste Gang.
Smørpriserne! Det var sgu meget fornuftigere!
— Saa begyndte han at snakke med om Smørpriseme —
og Maren syntes, han talte saa godt for sig.
Alvilde Prydz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
