Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor H. Høffding: Om Religionsfrihed og nogle dermed forbundne psykologiske og etiske Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Persefones Historie: Moderens Sorg ved Datterens Forsvinden,
hendes Sjæleangest og hendes rastløse Søgen, endelig hendes Jabel
ved Genfindeisen. Ogsaa Grækerne havde altsaa deres mater
dolorosa. I den kristne Kirkes Aar gennemleves Kristi Liv paany
af de troende, og dermed en Række af de største Modsætninger
paa Følelseslivets Omraade. — Der gives Naturer, som kun
indenfor en positiv Religion faa fuld Næring for deres Trang til at
gennemleve Modsætningerne. Der er noget i denne Trang, som
er almenmenneskeligt, og som lægger sig for Dagen hos ethvert
alvorligt Menneske. Den æstetiske Virkning af det tragiske hænger
sammen hermed uden dog ganske at falde sammen med hvad
Talen her er om. Naturer, hos hvem denne Trang gør sig
gældende med særlig Styrke, ville ikke let skelne, som andre gøre,
mellem Følelsen selv og de Symboler, i hvilke den skaffer sig
Udtryk og finder Hvile; Symbolet bliver for dem til Dogme, til det
fuldkomne Udtryk for den højeste’Sandhed.
Jeg omtaler dette ogsaa for at pege hen paa, hvor lidet
den blotte logiske og historiske Kritik paa det religiøse Omraade
trænger ind til Sagens Kærne. Bag de logiske Modsigelser og
historiske Usandsynligheder, som Kritiken formaar at paavise,
ligge de mægtige Følelsesbevægelser og Følelsesmodsætninger.
Det er disse, der gør Tilværelsen til saa stor en Gaade; hvor kan
den rumme de Modsætninger, som fremkalde disse stridende
Følelser? hvorledes kunne de udspringe fra én og samme Kilde?
hvorledes kunne de forsones og overvindes? — Det er klart, at man
meget vel kan anerkende og føle Modsætningernes Virkelighed
uden at godkende Forsøgene paa at løse hin Gaade. Man kan
erkende, at Tilværelsen viser os baade den største Lidelse og den
største Lykke, baade den største Fornedrelse og den mest
ophøjede Storhed, og dog ikke forstaa, hvorledes de kunne skyldes
samme Aarsag, især naar denne skal være et absolut godt Væsen.
Dogmet staar her - efter min Overbevisning — lige saa afmægtigt
som Videnskaben. Men den fuldt berettigede Kritik af Løsningerne
bør ikke bevirke Miskendelse af de stærke Drifter, der føre til at
stille Spørgsmaalene. Ti derved gør man Livet snævert og fattigt
Vi staa endnu — trods al vor Religionsfilosofi og vor
sammenlignende Religionsvidenskab — meget langt tilbage i Henseende
til Forstaaelse af det psykologiske Grundlag for de positive
Religioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
