Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor H. Høffding: Om Religionsfrihed og nogle dermed forbundne psykologiske og etiske Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hykleriske, siden de kunne tro, hvad de tro, ville sende den
tilbage med Protest.
Skal Religionsfriheden have mere end ydre og negativ
Betydning, maa vi undersøge, om der ikke skulde være fælles
Om-raader, som kunne unddrages Striden, skønt de ere af væsentlig
Indflydelse for det menneskelige Liv, og om Muligheden af gensidig
Forstaaelse og Sympati er aldeles afskaaren for selve de
Spørgs-maals Vedkommende, om hvilke Striden staar. I første Henseende
vilde det især være af stor Betydning, om der gives en human,
paa naturligt menneskeligt Grundlag byggende Etik. I sidste
Henseende vil det komme an paa, om Mennesker, der staa paa
forskellige religiøse Standpunkter, alligevel kunne have et vist
aand-eligt Slægtskab med hverandre.
Dersom det eneste Synspunkt, de forskellige religiøse
Standpunkter kende overfor hverandre, er: Sandhed eller Løgn, saa
nytter det ikke at undersøge disse Spørgsmaal. Men i saa Fald
er det heller ikke godt at se, hvorledes man kan gaa ind paa den
ydre, borgerlige Religionsfrihed. Hvor kan man finde sig i, at
Løgnere udøve Borgerrettigheder og deltage i de offentlige
Anliggenders Afgørelse? Og det er heller ikke godt al se, hvorledes
man kan anerkende Videnskabens Selvstændighed. Gives der en
Videnskab, som naa’r sit Maal uden Hensyn til og uden Ledelse
af religiøse Anskuelser, saa kan der dog ad menneskelig Vej naa’s
i hvert Tilfælde til en Del af Sandheden. Ti hvorledes man saa
dømmer Viden og Tro imellem, — tilsidst kan der dog kun være
én Sandhed. — Men skulde den menneskelige Naturs Ævne til at
udvikle sig ved sine egne Kræfter være indskrænket til det
borgerlige Liv og til Videnskaben? Gives der ikke ogsaa en rent
menneskelig Etik, som, i hvert Tilfælde til en vis Grad, er
uafhængig af religiøse Antagelser? — Jeg forstaar ikke, hvorledes
nogen, der i ethvert Menneske ser et ejendommeligt personligt
Væsen, kan nægte dette. Et personligt Væsen kan kun i sig selv
have den sidste Maalestok for, hvad det skal anerkende som sandt,
ædelt og godt. Hvad enten det er noget overnaturligt eller noget
naturligt, Personligheden staar overfor: i sit eget Indre maa den
søge Principerne for Forstaaelse og Vurdering af alt hvad der
fremstiller sig for den. Hvilke Idealer Mennesket saa anerkender,
og hvor ophøjet endog den etiske Lov staar for ham, de skulle
jo dog være Ideal og Lov for ham, og blive det kun ved at
finde Tilknytningspunkter i hans indre aandelige Natur. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
