- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
463

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lauge: Studier over Leonardo da Vinci. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men idet Leonardo har gjort Begivenheden levende for sig,
har tænkt over, hvorledes den har udviklet sig i Tidsfølge, og i
Fantasien har sat sig ind i Personernes eget selvstændige, subjektive
Liv, ladet dem selv føle og handle og vælge sig deres Plads,
maa det en Gang — formodentlig temmelig snart — have staaet
klart for ham, hvor umaadelig naivt den tidligere Kunst dog i
Grunden havde baaret sig ad, idet den havde anvist Judas en Plads
for sig selv lige overfor alle de andre. Ti naar Judas — tænkt
som et levende Menneske — allerede ved den Plads, hvorpaa han
har sat sig, har betragtet sig selv som udstødt af de andres Kreds,
saa har han jo selv forud angivet sit Forræderi, saa at enhver
kan vogte sig for ham, og saa er han paa en Maade ikke Forræder
længer. Nej, deri er der ingen Mening, naar det ikke blot gælder
om at male nogle opbyggelige og værdige Figurer paa en Væg,
men om at skildre et levende Samkvem mellem Mennesker. Det
store Vendepunkt i Leonardo’s Arbejde med denne Idé kommer dér,
da han har fly ttet Judas over til den andenSide afBordet,
ladet ham sidde som Apostel midt imellem alle de andre,
der ikke vide noget om Forræderiet, som han selv omhyggelig
skjuler i sin onde Samvittighed. Saa først slaa Kristus’s Ord:
»En af eder skal forraade mig« som et Lyn ned for dem alle,
for de trofaste saa vel som for Forræderen selv, som en stor
Gaade, der udvikler en mageløs psykologisk Rigdom af Udtryk.

Et enkelt Træk af det udførte Maleri viser, hvor levende
Leonardo har forestillet sig netop dette Judas’s Inkognito. Judas
har sin Plads ved Bordet mellem Peter og Johannes, der sidder
nærmest ved Kristus. Den første Virkning, som Kristus’s Ord har
gjort paa den ilsindede Peter, er den, at han uvilkaarlig griber
til Kniven — ikke en Bordkniv, men et Vaaben: den samme store
Kniv, som han senere bruger mod Ypperstepræstens Tjæner —
for at støde Forræderen ned. Men det første Øjebliks Hidsighed
dæmpes, idet han blot ikke véd, hvem den skal gaa ud over,
hvem Forræderen er, at det hændelsesvis er hans nærmeste
Sidemand. Saa maa han have Underretning og sætter sig -bag om
Judas’s Ryg i Forbindelse med Johannes, idet han lægger sin Haand
paa hans Skulder og hvisker til ham, at han skal spørge Mesteren.
Judas skubber han til Side, ind imod Bordet; han ænser ham
slet ikke og har vel desuden aldrig kunnet lide ham. Med sin
højre Haand, som berører Judas, holder han endnu om Knivens
Skaft, men drejer dog det farlige Knivsblad bort fra ham, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free