- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
470

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lauge: Studier over Leonardo da Vinci. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og den, som hører paa ham, vender sig imod ham og rækker
ham Øret, idet han holder en Kniv i den ene Haand og i den
anden det med Kniven halvvejs overskaarne Brød; idet den næste,
med en Kniv i Haanden, vender sig, vælter han med denne Haand
et Glas over Bordet. Den næste lægger Hænderne ovenpaa Bordet
og betragter; den næste blæser paa sin Mundfuld; den næste bøjer
sig frem for at se Taleren og skygger med Haanden over Øjnene;
den næste trækker sig bagved den fremadbøjede og ser imellem
ham og Væggen hen imod Taleren.«

Man kan lære meget af denne Optegnelse, naar man blot
forstaar den rigtig. Det er jo klart, at den ligefrem aldeles ikke
handler om Nadverbilledet: hvorledes skulde Leonardo falde paa
at omskrive Navnet Kristus med Ordet »Taleren« („il proponitore“)?
Heller ikke har han med et Ord antydet det bestemte, der tales
om i Nadveren, ikke engang dets alvorlige og gribende Stemning.
Det hele er kun Iagttagelser af Træk fra en Bord-Samtale, ved
hvilken én i Særdeleshed fører Ordet og gør en overraskende
Meddelelse1). Et enkelt af disse Træk — han som »blæser paa
sin Mundfuld« — har endog en saa hverdagslig Karakter, at det
vilde passe daarlig i et saa alvorlig bevæget Æmne som Nadveren.
Naar man derfor maa protestere mod en altfor direkte Anvendelse
af denne Notits paa Leonardo’s berømte Komposition, maa man
alligevel indrømme, at Notitsen utvivlsomt virkelig er en Forstudie
til Billedet, nemlig indirekte, paa en lignende Maade som den
ovenfor omtalte tegnede Skizze af en Bord-Samtale. Andreas’s
Figur paa Nadverbilledet ligner ogsaa saa meget den Person i
Beskrivelsen, som aabner Hænderne udad, løfter Skuldrene og gør
en forundret Mund, at den knytter Beskrivelsen sammen med Billedet

saaledes at der trækkes mange Folder tilbage i Kinderne, og med
Øjenbrynene trukne i Vejret over Næsen, saa at der frembringes mange
Folder i Panden.*

’) Udtryksmaaden i Begyndelsen af Stykket, Brugen af Fortid (,En, som
var i Begreb med at drikke*, osv.), tyder paa, at Leonardo har begyndt
med at nedskrive en enkelt, virkelig, frisk Iagttagelse. Idet han gaar
over til at bruge Nutidsformen, har han vel benyttet en friere
Forestilling eller Iagttagelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free