Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar jeg nu vil forsøge i de yderste Omrids at give et
Billede af vort Lands Tilblivelses Historie, saaledes som den
fremgaar af vore Geologers hidtil anstillede Undersøgelser, tror
jeg at kunne forudsætte som bekendt fra den almindelige Geologi,
at den Del af Jordskorpen, som er tilgængelig for vore Iagttagelser,
bestaar af en mægtig Rækkefølge af Lag, hvoraf den langt
overvejende Del ved sine indesluttede Levninger af Havdyr
(Muslingeskaller, Fisketænder o. s. v.) viser sig at være aflejrede i Havet,
medens det ferske Vands Dannelser indtager en langt ringere Plads,
og vi paa dette Sted helt kunne se bort fra de vulkanske Dannelser
saa vel som fra visse sjældne Dannelser, der er foregaaede paa det
tørre Land under Vindens Paavirkning. Flertallet af de Lag,
hvoraf Jordskorpen er sammensat, er altsaa gamle Havbunde,
det er Aflejringer af de Sand-, Ler- og Kalkmasser, som de
rindende Vande gennem talløse Aarhundreder har ført ud i Havene,
og som har bundfældet sig i disse. Fra denne dybe og skjulte
Plads er Lagene senere ved de i Jordskorpen virkende mekaniske
og kemiske Kræfters Magt løftede i Vejret og har dannet vidtstrakte
Fastlande med skyhøje Bjærge, som maaske atter i kommende
Jordperioder, naar Kræfternes Spil har taget en anden Retning,
ville sænke sig i Dybet og blive befolkede af Sødyrenes Vrimmel.
Jordlagene giver os altsaa Lejlighed til at følge særlig de Havet
beboende Organismers Historie gennem et umaadeligt Tidsrum, og
det er Studiet af denne Historie med dens langsomme Udvikling
og gradvise Omprægning af Organismerne, der har gjort os det
muligt at inddele Jordlagene i bestemte Systemer indordnede i en
bestemt kronologisk Rækkefølge, om vi end hidtil savner ethvert
paalideligt Middel til at udtrykke Længden af de geologiske
Tidsrum i bestemte Tal. Kun de underste og dybeste Lag, som for
Resten mangesteds er løftede stejlt i Vejret og danner højtopragende
Fjældtinder, mangler altid Forsteninger, idet den stærke
Krystallisation, som disse ældgamle Lag har været underkastede, synes at have
udslettet de Spor af organiske Liv, som vistnok oprindelig har
været tilstede ogsaa her. Disse Lag kaldes Grundfjældets eller
Urtidens eller — med et mindre heldigt Navn — den azoiske
(livløse) Tids Lag. Baaren af disse følger saa den lange Række af
forsteningførende Lag, som man har inddelt i 8 Formationer,
hvoraf de 4 ældste (den siluriske, devoniske, karboniske og permiske)
sammenfattes som Oldtidens Formationer, de 3 næste (Trias, Jura
og Kridt) som Middelalderens og den sidste (den saakaldte tertiære)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
