Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skaller af visse lavtstaaende Sødyr, som har ophobet sig paa
Bunden af et dybt Hav. Hvilket uhyre Tidsrum der er medgaaet
alene til denne Dannelse, vil fremgaa deraf, at den frembød en
Mægtighed af over 1000 Fod, da man ved den berømte aalborgske
Brøndboring i 1872 havde det hidtil enestaaende Held at
gennembore Skrivekridtet og naa dets Underlag, en Mergelkalksten, der
for Resten selv ligesom Skrivekridtet i Følge sine Forsteninger
synes at høre til de yngre Lag i den mægtige Formation, som
har faaet Navn af Kridtformationen. Skrivekridtets Overflade ligger
i øvrigt i meget forskellig Dybde; højest er den løftet dels paa
Møen og i det sydlige Sjælland, dels i det nordostlige og nordlige
Jylland.
I de fleste Lande slutter den geologiske Middelalder med
Skrivekridtet; men enkelte Steder fortsætter den sig endnu med
nogle Dannelser, der, om de end i visse Henseender bærer den
nyere Tids Præg, dog i Følge deres overvejende Karakter hører
den forudgaaende Periode til. Disse mærkværdige Dannelser, der
ingensteds har faaet en saa rig Udvikling som hos os, er derfor
ogsaa af den franske Geolog d’Orbigny bievne kaldte étage danien,
medens Forchhammer har benævnt dem det nyere Kridt. Det er
for den langt overvejende Del rene Kalkdannelser, som navnlig
træder frem mod Overfladen i det østlige Sjælland lige fra Faxe
Strand til Nord for Helsingør og i Jylland i et Bælte, der strækker
sig fra Syd for Randers Fjord til Bulbjærg og Hanstholm; men
det vil vistnok vise sig, at Kridtet ogsaa paa mange andre Steder
i større Dybder bærer et Dække af saadanne Dannelser. Herhen
hører for det første Faxe Kalkbakke, denne mærkværdige
Koralklippe, som mellem de sønder brud te Koralgrene, hvoraf den for
Største Delen er opbygget, gemmer en saa rig Fauna fra det tropiske
Hav, hvori Korallerne voksede. Siden Faxe Kalkbrud er gaaet
over i et Aktieselskabs Besiddelse, og den storartede og rationelle
Drift har gennembrudt Klippen i betydelig Udstrækning og Dybde,
fortjæner den i høj Grad at besøges af enhver, som nærer Interesse
for vort Fædrelands Natur. Til samme Tidsrum henhører ogsaa
de af graa Flintlag gennemtrukne Kalklag, som danner den øvre
ofte overhængende og omsider nedstyrtende Del af Stevns Klint.
Denne Kalksten, for hvilken Forchhammer har forbeholdt det
gammeldanske og endnu i Dialekterne bevarede Navn for Kalksten
overhovedet, nemlig Limsten, har en anden Oprindelse end
største Parten af Faxekalken, idet den er sammensat af Brudstykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
