Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Bryozoers (Mosdyrs) fine, blad- eller stilkformige, porebesatte
Kalkhylstre. Ved umærkelige Overgange er Limstenen forbunden
med den tætte og faste Kalksten, som har faaet Navn efter Øen
Saltholm, hvor den brydes, men ogsaa har en vid Udbredelse paa
begge Sider af Sundet og i ikke stor Dybde danner Grunden under
København. Der er endnu et Par til »det nyere Kridt* henhørende
Kalkvarieteter, som vi her kunne forbigaa; men alle synes de at
have det tilfælles, at de er dannede i et ikke meget dybt Hav.
Altsaa maa vi antage, enten at det dybe Kridthav omsider er
blevet overfyldt af de før omtalte mikroskopiske Skaller, eller at
de underjordiske Kræfter har hævet dets Bund saa højt, at f. Eks.
Korallerne var i Stand til at fæste Bolig derpaa.
Tertiærtiden, den mægtige Periode, i hvilken flere afJordens
vigtigste Bjærgfcæder som Alperne og Himalaya langsomt løftedes
op til deres nuværende Højde medens Fordelingen af Hav og
Land efterhaanden nærmede sig til de nuværende Grænselinjers
Orden, ligesom Dyre- og Planteverdenen lidt efter lidt afpassede
sig efter de forandrede geografiske og klimatiske Forhold og
udfoldede sig til en tidligere ukendt Mangfoldighed, — denne Periode
har heller ikke i vort Fædreland ladet sig selv uden Vidnesbyrd.
Det er navnlig Jylland, som i sin sydlige og midterste Del (mod
Vest endog helt op til Omegnen af Thisted) frembyder mægtige
tertiære Lag; men ogsaa den nordvestlige Del af Fyn og af Sjælland
har disse Dannelser, og paa selve Københavns Grund under
Gasværket ved Kallebodstrand har Prof. Johnstrup opdaget et
forsteningrigt tertiært Lerlag, ligesom talrige løse Stene med
Tertiærforsteninger, der findes rundt om i vore Grusgrave, antyder, at
tertiære Lag mangesteds er bievne knuste og bortslæbte af de
senere fremrykkende nordiske Isstrømme. Medens det i Kridttiden
næsten udelukkende var Kalk, som afsattes paa vor Havbund, var
det i Tertiærtiden navnlig Sand og Ler, der aflejredes. Disse
tertiære Aflejringer lader sig i Reglen uden Vanskeligheder adskille
fra Glacialtidens Ler- og Sandlag, idet de mangler disses Indblanding
af større eller mindre Stene. Det tertiære Sand er tillige
overordenlig fint og glimmerrigt og Leret enten ublandet og plastisk
eller ved Indblanding af talløse Glimmerblade karakteriseret som
Glimmerler. Disse Lag indeholder ikke sjældent Havkonkylier,
som synes at stamme fra et mere tempereret Hav end det, hvori
Faxes Koralrev dannedes. Ogsaa de Brunkullag, som findes hist
og her i Jylland og er det første Vidnesbyrd om tørt Land, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
