Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Wsjewolod Garschin: Fire Dage, Fra Russisk ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men efterhaanden blive Tankerne klarere, og jeg kommer til det
Resultat, at vi paa ingen Maade kunne have tabt Fægtningen.
Her, hvor jeg ligger (paa hvad Maade jeg faldt, husker jeg for
Resten ikke, men jeg husker nok, at de andre stormede frem, og
jeg ikke kunde følge med) ligger jeg paa den aabne Plads ved
Bakkeskraaningen over Skoven. Det var netop det Sted, som vor
lille Bataillonskommandør pegede paa, da han raabte: »Ser I,
Godtfolk, det er derop, vi skal!« Og vi kom derop, altsaa maa
vi have været de stærkeste. Men hvorfor i Alverden tog de mig
saa ikke? Stedet er jo aabent nok, man maatte sagtens have
kunnet finde mig. Desuden er jeg sagtens ikke den eneste, der
ligger her; dertil faldt Skuddene altfor tæt. Jeg maa søge at
vende Hovedet for at se mig omkring. Nu lader dette sig lettere
gøre som Følge, af, at jeg ved at falde under Forsøget paa at
rejse mig sidste Gang tumlede bagover og kom til at ligge paa
Ryggen. Derfor er det, at jeg nu ser Stjærnerne over mig.
Jeg arbejder med begge Hænder og kommer halvt om
halvt op i en siddende Stilling. Det lader sig vanskelig nok gøre,
naar man ikke kan tage Benene til Hjælp. Flere Gange er jeg
nær ved at opgive Forsøget, men tilsidst lykkes det, skøndt
Taa-reme staa mig i Øjnene derved af Smerte.
Over mig ser jeg et Stykke mørkeblaa Himmel, paa hvilket
en stor og flere mindre Stjærner funkle og flamme. Ved Siden
af mig til alle fire Sider rejse sig nogle høje mørke Skygger. Det
er Buskene. Jeg ligger inde mellem Buskene; derfor have de ikke
fundet mig, og nu er jeg glemt. —
Der gaar et Kuldegys gennem Rødderne af Haaret paa
mit Hovede.
Men det er jo umuligt, at jeg kan være kommen ind mellem
Buskene, naar jeg tydeligt mindes, at jeg ikke faldt, før jeg var
ude paa den aabne Plads. Skulde jeg maaske efter at være bleven
saaret, uden selv at vide deraf, have slæbt mig derind? Underligt
kun, at jeg nu ikke er i Stand til at røre mig af Stedet, naar jeg
den Gang kunde krybe saa langt........
Blege rosenrøde Pletter spille for Øjnene af mig eller oppe
paa Himlen. Den store Stjærne brænder mattere, de smaa blive
borte. Det er Maanen, der staar op.
Afbrudte uhyggelige Klagetoner naa mig, ligesom om én
stønnede i Nærheden. Det er virkelig Stønnen. Ligger der maaske
nogle Skridt fra mig endnu en saaret med knuste Ben eller med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
