Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Wsjewolod Garschin: Fire Dage, Fra Russisk ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tro, at jeg fik Kuglen i Hjærtet, og at det var forbi i samme
Øjeblik.
Der danser røde Pletter op og ned foran mine Øjne;
Rejsen hen til min Nabo tog de sidste Kræfter fra mig. Og saa
er der endnu denne skrækkelige Lugt. Ansigtet og Hænderne paa
ham ere bievne ganske sorte; hvad skal det blive til i Morgen og
i Overmorgen? Jeg ligger ved Siden af ham, fordi jeg ikke paa
nogen Maade kan slæbe mig bort igen, men naar jeg har hvilet
mig lidt, vil jeg stræbe at krybe hen paa det Sted, hvor jeg før
laa. Vinden blæser fra den Kant og driver Stanken til den
anden Side.
Mere mat end jeg er, kan ingen være. Solen stikker mig
lige i Ansigtet, men jeg har ikke noget at dække mig til med.
Gid det snart maatte blive Nat igen; det er den anden Nat jeg
tilbringer her.
Tankerne ville ikke længere lystre mig. I Sol- og
Feberheden ser jeg underlige, store, stygge Blomster vokse op omkring
mig. Lugten af dem gør mig ør, og jeg taber Bevidstheden.
Længe maa jeg have sovet, ti da jeg vaagnede, var det
dyb Nat. Ellers alt som før. Saarene vedblive at gøre ondt
og ved Siden af mig ligger min Nabo stor og ubevægelig stille.
Jeg kan ikke lade være med at tænke paa ham. Har jeg
virkelig kastet alt, hvad der var mit Hjærte dyrebart, over Bord
og deltaget i det lange fjæme Felttog med dets uafladelige Tryk
af daarlig Forplejning, Nattevaagen, Hede, Kulde og Kamp, som
endte med, at jeg kom til at ligge her og vaande mig, ene og
alene for at tage Livet af denne min ulykkelige Sidekammerat!
Den eneste Gavn, jeg har gjort, er jo, at jeg har slaael ham ihjel.
Det er mig, der har slaaet et Menneske ihjel.
Den Gang jeg besluttede mig til at tage med som Frivillig,,
gjorde Moder og Mascha ingen Indvendinger, skøndt de ærgrede
mig ved fra Tid til anden at græde. Blændet og baaret af Ideen
saa’ jeg fra min Højde ned paa deres Kvindegraad og lod dem
føle min Overlegenhed. Det var al den Tak, de fik, og det
var Synd.
Men det lader sig nu ikke gøre godt igen.
I et ganske andet Lys stillede mit Heltemod sig for
adskillige af mine bekendte. >Drager du nu paa Korstog i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
