Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Wsjewolod Garschin: Fire Dage, Fra Russisk ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«g det er blevet koldere; jeg føler og forstaar næsten intet mere.
Kun suser det for Ørerne af mig, eller det suser i Buskene
ovenover, ligesom om de talte sagte sammen. »Nu dør du, dør du,
dør du,* hviske de. »Her er du ikke til at finde, ikke til at finde«
svare Buskene fra den modsatte Side.
»Her er de ikke til at finde, før man falder over dem«
siger en stærk Stemme i min umiddelbare Nærhed.
Det giver et Sæt i mig, og jeg gør en Anstrængelse for at
komme til Bevidsthed. Ud fra en af Buskene betragter mig med
godmodige blaa Øjne min egen Underkorporal Dimitrien.
»Hejda der med Spaderne« raaber han, »her ligger endnu
to, en af vore og en af deres.«
»Ingen Spade, jeg vil ikke begraves, jeg er ikke død«
forsøger jeg at sige, men kun et svagt Suk arbejder sig frem af
min sammenbidte Mund.
»Ih, du vor Moder og Dronning i Himlen! Der er Liv i
ham endnu! Galkin, kom med en Bærebør! Spiridönow, kyl
Spaden ad Helvede til og løb efter Peter Iwånitsch. Det er vor
egen bårin, den frivillige Herre. Galkin! Kan du komme med
Bærebøren, som jeg siger dig, forbandede utætte Brændevinsanker,
■eller den onde skal dunke dig i dine Ribben og lette dig paa
-det Sted, hvor du er tungest!
Der bliver heldt noget i Munden paa mig, Vand og endnu
noget andet. Derefter forsvinder alt i Mørke.
Bærebøren vugger sagte og gynger. Denne afmaalte
Bevægelse dysser mig ind. Snart vaagner jeg for et Øjeblik, snart
falder jeg atter hen. Jeg føler ingen Smerte i Saaret, som nu er
forbundet; tvært imod en ubeskrivelig Følelse af Lettelse og
Velvære breder sig som en Strøm ud over hele mit Legeme.
»Holdt! Lad synke! Ambulance fjærde Skifte, paa Plads.
Tag fat. Løft!« —
Det er Peter Iwånowitsch, som kommanderer, vor
Lasareth-officer, en høj mager Mand med et Hjærte af det pureste Guld.
Saa høj er han, at jeg, naar jeg lukker Øjnene op, hele Tiden
ser hans Hovede, Skjæg og Skuldre over mig og i Linje med mig,
uagtet Bærebøren hviler paa Skuldrene af fire dygtige Soldater.
»Peter Iwånowitsch«! kalder jeg sagte.
»Hvad godt, min Fa’er? Hvordan gaar det?« —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
