Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den anden har vistnok langt fra været saa indgribende, men har
dog allerede vist sine Virkninger i flere af de tysk-slaviske
Landskaber, idet Slaverne, som udgøre Hovedmassen af de lavere Klasser,
have vundet Fremgang i mange Kredse og fortrinsvis i Mæhren
og Schlesien, hvor Tyskerne hidtil have haft afgjort Overvægt.
Derimod fortjæne Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og
England 1884—85 den allerstørste Opmærksomhed, dels fordi
disse to Lande vedblivende ere Europas tonegivende Stater, selv
om den tyske Rigskansler mulig tiltror sig at have skaffet sin
Hersker en lignende Forrang iblandt Fyrsterne som den, de tyske
Kejsere havde i Middelalderen; dels fordi selve Reformerne gribe
dybt ind i de paagældende Landes Statsforhold og fastslaa store,
ja til Dels nye Grundsætninger.
Naar vi her tale om Forfatnings-Ændringer i Frankrig,
forstaa vi ikke dermed alene den egentlige Forfatningslov, som blev
vedtagen i Sommeren 1884 (13de Avgust) af den forenede
Nationalforsamling, men ogsaa den derpaa hvilende Lov om Omdannelse
af Senatet, som først blev vedtagen i December, og endelig
Indførelsen af Listeafstemning til Deputeretkammeret, der vel ikke
formelt er en Ændring i Forfatningen, men utvivlsomt vil gribe
fuldt saa dybt ind i det offentlige Liv som nogen af de andre.
Det var i Februar 1875, at Grundtrækkene til Frankrigs
nugældende republikanske Statsordning fastsloges, men først i Avgust
udkom den organiske Lov om Valget af Senatorer, og i November
fulgte den tilsvarende Lov om Valg af Deputerede. Der er
saa-ledes ikke hengaaet ti Aar, inden Grundlaget saavel for Senatets
som for Deputeretkammerets Sammensætning er blevet helt
anderledes, og desuden er der vedtaget et Par andre Ændringer, der
visselig langt fra have en saadan Betydning, men som dog rokke
ved Bestemmelser, paa hvilke der i sin Tid lagdes største Vægt
Man kan deraf lære, hvor liden Fasthed der er i en Grundlov,
naar den er kommen i Stand ikke som en Frugt af en lang Tids
politiske Udvikling eller som et ærligt Forlig mellem modstridende
Retninger, men ved et enkelt politisk Partis — eller som i Frankrig
nogle tilfældig forenede Partiers — Misbrug af en øjeblikkelig
Overvægt og andre dem gunstige Tidsforhold. Det var jo kun
med én Stemmes Overtal (353 mod 352), at Republiken blev slaaet
fast ved den første Afstemning 30te Januar 1875 — en ejendommelig
Straf for de forenede Monarkister, der i Efteraaret 1873 truede
med at genindføre Kongedømmet, saafremt de kunde faa én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
