- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
512

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vakte Forslaget stor Forbitrelse i Sindene, og en væsentlig Del af
de voldsomme Optrin maa netop tilskrives de to Bestemmelser,
der, uden at have noget praktisk Maal, kun virkede som
Udæskninger til Mindretallet.

Dettes fortsatte Modstand havde dog den Eftervirkning, at
den neddrog en Straf over det, idet Regeringen og Udvalget
enedes om at tiltræde et Forslag af Andrieux, som vel var blevet
fremsat i Deputeretkammeret under de foreløbige Forhandlinger,
men ikke optaget i den Aftale, der blev truffen mellem Kamrene
om Æmneme for Nationalforsamlingens Drøftelse. Det gik ud
paa at forbyde, at noget Medlem af de Huse, som tidligere have
regeret Frankrig, kan vælges til Republikens Præsident; man vil
ikke endnu en Gang ligesom i 1848 sætte Ræven til at vogte
Gæs. Stærke Klager rettedes af Senatoren Baragnon imod
Ministrene og Flertallet, fordi de heri afveg fra, hvad de ellers
hele Tiden fastholdt, at Nationalforsamlingen kun maatte beslutte
Ændringer, som i Forvejen vare billigede af Kamrene enkeltvis.
Bestemmelsen blev ogsaa knyttet til en Paragraf i
Forfatningslovene, hvortil den ikke naturlig hørte; ti den Paragraf, hvori
den fornuftigvis passede, var ikke bleven medtaget mellem de
Paragrafer, som skulde underkastes et Gennemsyn. Den vedtoges
med næsten GOO Stemmer imod 153, og man fik saaledes et nyt
Vidnesbyrd om, at de monarkistiske Partiers fulde Styrke knap
udgjorde en Femtedel af den hele Forsamling. Der blev desuden
stillet et videregaaende Forslag om at udelukke Prinserne fra
ethvert offentligt Hverv eller Embede; men det passede ikke i
Sammenhængen og fik kun et Par hundrede Stemmer for sig.
Derimod er det senere taget til Følge i de tvende Valglove, og
hverken til Senatet eller til Deputeretkammeret har nogen Prins
fremtidig Valgbarhed. Da de desuden for et Par Aar siden
fjærnedes fra de militære Kommandoposter, som de havde inde,
og der næppe kan tænkes noget civilt eller diplomatisk Embede,
som man passende vilde overgive en Prins, er i Virkeligheden
Forslaget blevet fuldt gennemført, skønt det ikke formelt har faaet
Plads i Forfatningen. Man kan gærne betegne det som uretfærdigt
imod de paagældende Personer og lidet stemmende med
Republikens almindelige Tolerance, men Erfaringen har lært
Republikanerne at være mistænksomme imod Prinserne og ikke at fæste
Lid til deres Forsikringer om politisk Uegennyttighed og om
Troskab imod Landets lovlige Statsordning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free