Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. V.: Émile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stand og Beslutsomhed; det satte ham i Modgangens Skole —
Kammeraters Uvilje, langvarig Fattigdom, Kritiken, som straks
faldt over ham — og udviklede derved Selvopholdelsesdriften, de
antipatiske Følelser og en sejg Jæmvilje; det trængte sig ind paa ham,
gennem hans aabne Sanser, gennem hans modtagelige Hjærte, og
vakte hans medfølende Interesse for alt, hvad der rører sig i
Menneskeliv, plantede hans Stemninger fra Fantasterierne ned paa den
varme Jord.
Den fuldmodne Zolas Aand er Produkt af de tre Faktorer:
hans livskraftige, sanselige Organisme, hans melankolske
Stemningsfantasteri og Livets hærdende, varmende Opdragelse.
Personligheden er en Melodi, der bestemmes ved
Forestillingernes og Følelsernes Art, Sukcession og Sukcessionens Rytme.
Grundfølelseme i Zola, hvorom de tilfældige Stemninger
gruppere sig, ere kombinerede af de nævnte Faktorer.
Først hans stærke Selvstændighedsfølelse. Fra lille er han
vant til at gaa efter sit eget Hoved. Andre har sunget
Friheds-hymner, Zola har ingen Trang følt; ti han har aldrig anerkendt
ydre Tvang. En født révolté, en Dissenter- og Protestantnatur,
en Mand, der gaar sin Vej alene. Og denne stærke Natur vil
Magten. Han har sørget for ej at kunne ignoreres; han har
villet og er naaet frem i første Række, han vil paatrykke Aandcme
sit Præg. Og det er en stridbar Natur, som vil Kræfternes
Anspændelse og fri Udfoldelse og elsker Kamp for Kampens Skyld
som Ares. Han vil føle sin Kraft ved at handle og overvinde
Vanskeligheder. Hans Virksomhedstrang sætter sig store Opgaver,
og han lever og aander kun for deres Løsning.
Blandt humane Følelser ere de oprindeligste: entusiastisk
Beundring og Ømhed. Det er den stærkes Sympati for det
store og stærke og den sværmerske Fantasts Trang til
selvforglem-mende at gaa op i et Hele — og paa den anden Side den mandige
Naturs Følelse for det svagere, en broderlig, medlidende Beskyttelse
af det værgeløse, ulykkelige.
Inderst er det de to Urtrange i Zolas Sjæl: Trangen til at
føle sin Styrke og til Selvopgivelse. Er det ikke eget at høre denne
selvbevidste, styrkeladede Aand under Skildringen af sine ensomme
Berøringer med Naturen udbryde: Et je n’ai plus qu’un désir,
cdui de m’anéantir lå, de m’abandonner å ces eaux, å ces nuages,
de me perdre au fond de ce sUence.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
