Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. V.: Émile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skreven af en Jfournalist i bedste Forstand, — ogsaa et sjeldent
taknemligt Æmne. Pennen mangler Spidshed. Motivet i
CoquU-lages de Mr. Chabre kunde være blevet en glimrendp Maupasr
santsk Novelle. Oprindelig er Sproget ujjehjælpsomt og
ensformigt, Stilen efter romantisk Paavirkning dristig forkortet. Men
efterhaanden danner Zola sin deskriptive Stil. Dens Dyd er Fylde
og Bredde. Med en Ordrigdom som faa gaar den frem i
systematisk Opregning, dynger Tillægsord paa Tillægsord, Nuance paa
Nuance, til den faar bygget op et stort Materiale, der resumeres i
et Totalvue, presses ind i en Formel, f. Eks. Beskrivelsen af Lisa
i: vache sacrée, af Coupeau i: chien joyeux osv. (Hennequin: Zola.
Révue indep). Der er Ro og Styrke i denne Stil; en saadan £alk
maatte til for en slig Bygning.
Zola er nu en midaldrende, velstaaende Mand, der lever et
tilbagetrukket Arbejderliv. Han skriver ikke mer i Bladene, og det
forekommer ham, »at allerede en Smule Fred har lagt sig over
mine Bøger og mit Navn, ogsaa en Smule Retfærdighed.« En
lysere, mere upartisk Tone præger ogsaa hans sidste Bøger.
Samtidig vokser han i Mesterskab. Altid arbejdende, fyldende Notebøger
med Optegnelser, langsomt skrivende frem: et vist Pensum om Dagen,
kun levende i sin næste Bog — saaledes fuldfører han sit store Værk.
Om ham larmer Livet, i øredøvende Virvar, i broget
myldrende Formfylde. Vi midt i det fatte ikke de almene Træk. Men
han staar koldblodig og dog saa menneskelig varm og holder
Tidens Puls. Hvad for os er ugribeligt, graat Ghaos former sig
til store Skikkelser og Billeder, hvad for os er tomt Spektakel,
til Toner og Harmoni — Nutidens Poesi. Og som lyrisk
forkyndende virker denne Digtning tillige selv med i Tidens Kamp.
Tidens Strøm er ved at skifte Leie. Nye Livspirer, ny
Skaberkraft vokser sig frem; der er kommen ny Tro paa Livet,
nyt Blod til at leve Livet. Paa alle Punkter i det moderne
Aandsliv opstaa store, livskabende Bevægelser; den Zola’ske
Naturalisme er et Led i disse.
December 85.
V. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
