Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Maj.
Danmarks Bøgeskove stod just i Udspring, da det danske Lystspils sidste,
store H. skød sit nyeste, friske Skud. Og eftersom diet vokséde og blev stort
og herligt, steg Modtagelighedens Varme hos de mange, dér var tilstede, og da
det endelig havde udfoldet hele sin Skønhed, havde vist sig for dem som et
vel bygget Lystspil, da jublede det ganske Hus, og Leveraab med endeløse
Hurra’er i Følge bragte en skyldig Tak til ham, den aldersstegne, men i Sindet
unge, Digteren Hoétrup.
Til en lille dansk Købstad fører han os i .Karens Garde*, lige midt ind
i al dens Smaalighed og Vrævl, al dens Sladder og Nysgerrighed. Dér ligger
f. Eks. den spidsørede Snushane Lerup i Vinduet og damper paa en af dé
Cigarer, han ruller „i sit Ansigts sure Sved*’, ovenover lytter hans Husfælle,
Madam Byberg ved sit Vindu til Lerups Samtale med de forbigaaende. I
Baggrunden spadserer Folk, mest Damer og Børn i Søndagsklædehte ud til Lundén,
dér skal jo holdes Fest i Dag, Borgmesterens Jubilæum skal fejres dér med
Taler, Dans og Lystighed. Ja selve Festtoget kommer med klingende Spil og1’
vajende Faner, der er strunke og stive Embedsmænd, runde og trivelige
Matadorer, skikkelige og beskedne SmaahaandværksméStre, brede’ og sélvtilfredse
Bønder; hilsende snart til højre, snart til venstre drager de Ud til Festpladsen.
Endog selve Festen derude føres frem for Tilskuernes Øjne i al dens hule
Veltalenhed, der er baade den kære Hædersgæsts dybtrørte Tak til „hans kaSre,
mangeaarige Embedsbroder og Ven, der nu i saa marige Aar har rørt Vore
Hjærter paa hver Søn- og Helligdag* og hans ydmyge’ Nején-sig for den langt
værdigere tilstedeværende „vor kære ny Amtmand, som vi alle elsker og
modtager med Kærlighed, skønt han endnu er ukendt iblandt os*. Saa kommer
Amtmandens protokoltørre Kancellisvar, lidt senere’Lerups rabulistiske Mislyd
med Branddirektørens pralende Harmonitale1 sorii Svar og endelig Højrebohdens
svédne Glæde over, at der til denhe »upolitiske’ Fest ikke er kommen nogen
med af »vore Venstrefolk*. Amtmanden’ tager Afsked og fjæmer sig under
Mængdens Hurraraab, først taktfaste og støtte, saa vrælende og skrigende følger
de ham til Vogns. Nu er Festens mere alvorlige Del forbi, og under
Ungdommens Jubel mældes, at hu begynder Dansen i Pavillonen.
Näar alt dette traadte saa lyslevende frem, maa en stor Del af
For-tjænesten regnes det kgl. Teaters Sceneinstruktør til Gode: Hostrups noget svagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
