Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aladdin er altsaa Lykkens Yndling, han kommer sovende
til Lykken, finder den ved et Under, fordi den er forelsket i ham.
Paa anden Maade vindes Lykken overhovedet ikke. Den opnaas
ved Lampen, og vi vide det alle, at udadtil virker Lampen som
en Almagt. Men hvad er den i sig selv?
Læser man Digtet Stemmen fra Lampen, faar man Svar
og møder atter her Romantikens Grundtanker og Stikord. Lampen
er det Inderste i Naturen:
Nu Skæbnen har en lykkelig forundet
At trænge dybt udi Naturen ind.
Da først det store Underværk er fundet,
Naar Øjet blander sig med Lampens Skin.
Naar intet længer Jordens Hersker blinder,
Da ser han Undervirkning rundt omkring,
En Aand til at udrette alt han finder,
Og Harmonia skænker ham sin Ring.
Den fjærner fra hans Hjærte Angst og Krampe,
Den gør ham let og lykkelig og mild,
Mens Helligdommenes dybtfundne Lampe
Udretter alting med sin Himmelild.
Underværk — Undervirkning — Helligdommene —
Himmelilden — den tyskromantiske Mystiks almindelige Idékreds og
Gloseforraad.
Først den sidste Strofe, der kunstnerisk set er den sletteste,
idet den indblander paa én Gang græske og nordiske Myter i det
arabiske Æventyr, bringer noget større Klarhed ind i Mystiken:
En ny Prometheus atter vil forene
Det høje Lys med Mennesket i Dag.
En anden Odin gennem Bjærgets Stene
Faar Drikken ved Gunlødes Favnetag.
Her forklares det altsaa, at Lampen, denne lykkebringende
Almagt, er Lyset, er Prometheusgnisten, og i Overensstemmelse
hermed hedder det i Epilogen, at den er
Den hemmelige Urkraft, Lyset selv,
Som virker alt, hvad der er Liv og Lykke.
Her er da den dovne Gadedreng fra Ispahan bleven til en
ny Prometheus; Lykkens Skødebarn udviklet til den store
Lysbringer og Lysskikkelse. Ret passer dette endnu ikke paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>