- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
580

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

II.

Det hele kan synes det letteste og vilkaarligste Fantasispil.
Hvor langt er det fra at være det!

Livsanskuelsen grunder dybt i europæisk Kultur og
dybt-nede i den tyske Romantik.

Vi kunne hos Novalis og Steffens paavise Modertankerne
til Aladdin, ja vi kunne forfølge de Elementer, hvoraf de opstaa,
endnu længere tilbage i den tyske Poesi og Filosofi.

Aladdin er Ønskets Poesi. Han er det Ønske, der er saa
genialt, at Opfyldelsen er givet. Men allerede Schiller havde
afsluttet sit Digt Columbus med de berømte Slutningslinjer:

Mit dem Genius steht die Natur im ewigen Bunde
Was der eine verspricht, leistet die andre gewiss.

Goethe udtrykte den samme Tanke med den paradokse
Vending, at det at leve i Ideen vil sige at behandle det umulige
som om det var muligt.

Og i Overensstemmelse med dette Livssyn og denne
Udtryks-maade stod Fichtes Lære om det verdensskabende og
verdens-beherskende Jeg. Det stræbende Jegs indre Kraft var
Indbildningskraft, og fra den skabende Indbildningskraft udgik efter hans
Fremstilling Menneskeaandens hele Virksomhed.

Indtryk fra alle disse store Aander spores hos Novalis.
For ham er Jegets egentlige Væsen det geniale Anlæg, og den
sande Viden en Aabenbaring. Der gives en højere Ævne i os,
kaldet Instinkt eller Geni, som gaar forud for alle aandelige
Ytringsformer, og af hvilken disse kun er enkelte Funktioner.
Han forener Digterens Overbevisning om Geniets Ret og Magt
med den frommes Vished om, at Troen kan flytte Bjærge. (I
Aladdin bygger og flytter Aanden dog kun Paladser). En af Novalis’
Yndlingsforestillinger er den om Fiktionens undergørende Kraft.
Den er Ævnen til at nærværendegøre det ikke nærværende: Den
evige Fred er paa Veje til at virkeliggøres i det Øjeblik jeg tror
den er virkeliggjort. Gud er i det Øjeblik jeg tror paa ham.
Hvis et Menneske pludselig troede, han var moralsk, vilde han
ogsaa være det. — Det er ikke vanskeligt at finde det Gran af
Sandhed, som ligger i dette Fantasteri, der af Novalis fik Navnet
magisk Idealisme. Men netop dette Stikord passer paa Aladdin.
Hans Idealisme er magisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free