- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
582

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bevisning, at Goethe skyldte sin poetiske Begavelse sin øvrige
Storhed. Han tilegnede Goethe sine Bidrag til Jordens
Natur-historie og til Goethe sigtede han med Slutningsordene i denne
Bog, at den fuldendte Digter er den skabende Naturs Toppunkt
— en Sætning der fører lige over i Aladdins Grundsyn.

Dog før Steffens gjorde Epoke i Oehlenschlägers Liv, havde
han allerede paavirket en anden af Tidsalderens Digtere dybt
Han har sat Spor efter sig i Tiecks Poesier. Allerede før Tieck
lærte ham at kende havde han ganske vist paa romantisk Vis
lagt menneskelige Stemninger ind i Træers og Buskes Fysiognomi,
læst Følelsernes Udtryk i Skyernes og Bjærgenes Former, hørt
Farverne klinge og set Nattergalens Toner flyde i Maanelysets
Straaler. Men under Samlivet med Steffens i Jena forvandlede
denne romantiske Leg med Naturen sig til mystisk Naturtydning.
Steffens’ Indvirkning er tydelig i Den Iro Eckardt og Tannhåuser.
Den almindelige romantiske Grundtanke, at Naturen er synlig
Aand, Aanden usynlig Natur, og den almindelig romantiske
Grundforestilling, at Menneskesjælen genfinder sig selv i enhver
Naturorganisme og Naturting, individualiseres hos Tieck saaledes, at det
er Vanviddet, i hvilket Mennesket mødes med Naturen.

Det er højst interessant som betegnende for to samtidige
Digteres grundforskellige Anlæg, at da Tieck ög Oehlenschläger
kort efter hinanden komme under Steffens’ Indflydelse, er det for
Tieck Vanviddet, for Oehlenschläger den fuldendte, rødmossede
Sundhed, som begrunder Menneskets hemmelighedsfulde Forbund
med Naturen.

Kærnen i disse Tieckske Æventyr er den grufulde magiske
Magt, med hvilken Venusbjærget virker. Hvad han med Liv og
Styrke skildrer er den af Naturtrolddommen fremkaldte
Svimmelhed, som drager Mennesket ned i Dybet, hvor Aanderne huse og
hvor Guld, Sølv og alle Metaller blinkende lokke. Steffens kendte
af Erfaring slige Stemninger, og Tieck var betaget af de Samtaler,
i hvilke Normanden, en ypperlig Fortæller, havde udmalt dem.
Steffens medbragte til Tyskland det levende Indtryk, som kort Tid
forinden Skuet af den norske Fjældverden havde gjort paa ham.
Det var ham, plejede han at sige, som om Jordens Inderste havde
aabnet ham sit hemmelighedsfulde Værksted. Han følte sig
tilmode, som var den frugtbare Jord med dens Blomster og Skove
kun et let og yndigt Tæppe, der skjulte uudgrundelige Skatte, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free