Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som om dette Tæppe her var trukket til Side for at han skulde
•drages ned i Dybet.
Tydeligst stemplet af Steffens er Tiecks Runebjærget, hvor
de vilde, kløftede Bjærges Stemning er stillet i Modsætning til det
skikkelige Slettelands, og hvor de brogede Blomsters Farver udgør
Kontrasten til det kolde Metals røde Glans.
Aladdin er skrevet i Vinteren 1804—5. Ikke et Brev, ikke
en Billet, ikke en Notits synes at være opbevaret fra hele dette
Aar, skøndt Breve og Erindringer fra andre, langt ubetydeligere
Perioder af Oehlenschlägers Liv foreligge i Hobetal. Digtets
Tilblivelseshistorie lader sig altsaa ikke ligefrem forfølge. Dog saa
meget véd vi, at det blev til under umiddelbar Paavirkning af
Steffens. Og det véd vi, at umiddelbart før Aladdin skriver
Ochlen-schläger Vaulundur, dette helt forskelligartede Arbejde, nordisk,
skrevet i gammeldags, archaistisk Stil, med streng, kold, graalig
Kolorit, mens Aladdin er et lyst og broget Billede fra Østerland
med Samtidens Stil i Diktionen.
Og dog er der Lighed: For Vaulundur som for Aladdin
aabner Jorden sit Inderste; ogsaa ham skænker den sine Skatte,
saa han bliver den største Rigdoms Herre. Hans Bjærggrotte
svarer til Aladdins Hule. Man vil endog genfinde nogle af dé
ovenfor anførte Udtryk, som male den underjordiske Hule, i denne
Skildring af Grotten: »Indgangen til denne Buehveelving var
bevokset med unge Roser. Fra Væggen glimtede det rødeste Guld
og mellem det allehaande andre Metaller De purpurrødeste
Rubiner besprængte Væggene og deriblandt allehaande Koraller
og Krystaller af blegere og stærkere Farve.«
Den røde Karfunkel i Vaulundurs Grotte svarer til Lampen
i Aladdins Hule; den er Ildens og Lysets Symbol. Som det i
Aladdin hedder om Lampen: »den hemmelige Urkraft, Lyset selv,«
saaledes hedder det her i Havfruesangen:
Hvad aldrig bortdøde, hvad aldrig forgaar,
Er Luen hin røde, i sig den bestaar
I alt den sig mænger, fra Solen nedkaldt,
Til intet den trænger, nødvendig for alt.
Det er da Steffens’ norske Bjærgsyner, der fra Tiecks tyske
Runebjærg over Vaulundurs norske Grotte strække sig til Aladdins
persiske Hule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
