- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
584

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men ogsaa Mesteren Schellings Tankeliv genfindes i Aladdin.
Efter Bekendtskabet med Steffens var Schelling traadt i nær
Berøring med Brødrene Schlegel. Han opdagede nu en Analogi
mellem sin egen Stilling til de ældre empiriske Naturforskere og
den nye Digtnings til Oplysningstidens Poeter og Kritikere, og
under Indflydelse af den romantiske Atmosfære i Jena foretog
han en Svingning over mod Kunstog Poesi. Han taler nu om
Betydningen af den naturvidenskabelige Revolution, han har
gennemført, ikke blot for Filosofien, men for det Højeste og Sidste, Poesien.
Han deler, som man ser, Romantikernes Forgudelse af Ordets
Kunst. Naturfilosien, siger han nu, er ikke blot udsprungen af
Poesien, men stræber tilbage mod Poesien som mod sin Kilde.
Den viser sig endda kun som Middel til et Maal, og dette
For-maal, det højeste og sidste, er Poesien. Det gjaldt for ham om
at finde en ubetinget Harmoni mellem Nødvendighedens og
Frihedens, det ubevidstes og det bevidstes Verden. Han fandt den
i Kunstanskuelsen og Kunstfrembringelsen; thi i Geniets Virksomhed
og denne Virksomheds Resultat gik det bevidstløse og bevidste i
ét; Geniet var intet andet end den igennem Frihed virkende
Natur. Kunsten var for Filosofen det højeste, fordi den aabnede
ham det allerhelligste, gav ham Indblik i Helligdommen, hvor
det, der var adskilt i Naturens og Historiens forskellige Verdener,
brændte som i én Flamme — Lampens.

Naturen var for Schelling Aandens endnu bevidstløse Poesi.
Kun som Helhed fremstillede Naturen det uendelige; men hvert
enkelt Kunstværk indeholdt det. Kunsten var da Filosofiens
eneste sande, evige Organon og Dokument. »Det er at vente,«
hedder det i hans Værk, Den transscendentale Idealismes System
(1800) »at, som Filosofien i sin Barndom udgik fra Poesien,
saa-ledes vil den og med den alle Videnskaber, som lige saa mange
skilte Strømme, atter flyde ud i Poesiens almindelige Ocean.«

Her er det som hørte man tydeligt Romantiken banke paa
Videnskabens Dør og true med at sprænge Døren; ja det er, som
saa’ man den fremmanede Poesiens Aand omspinde og kvæle
den videnskabelige Erkendelses Aand.

Ser man nu fra denne Højde tilbage paa Aladdin og
Nureddin, forstaar man bedre, hvorfor Nureddin i Digtningens
Løb stedse bliver ringere, ubetydeligere.

Først er han Troldmanden, den altskuende, den store Mester,
der øjner Lampen tusend Mile borte dybt i Jordens Skød; kun det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free