Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udvortes Redskab er han ikke. Han staar da fra først af overfor
Aladdin omtrent som Steffens overfor Oehlenschläger, han har
alle Ideerne, som den anden ikke har, kun kan han ikke sætte
dem paa Vers.
Saa forvandler han sig, bliver den marvløse Flid, den
malmløse Misundelse, det sammenstykkende Pedanteri, indtil han
ender med som Bejler at holde Foredrag for Gulnare om at han
som Barn havde Orm og nu lider under en daarlig Mave. Saa
endelig faar han sin Straf, idet Gulnare forgiver ham, og Aladdin
siger ham hvasse Sandheder — »forgiftigt Kryb!« — under
Dødskampen.
Hvad er Nureddins stigende Filisteri andet end Romantikens
stigende Haan over den grublende Forsken, end Poesiens
Selvforgudelse, Digterens Overlegenhedsfølelse, og hvad er det, som
aaben-barer sig i denne Dødsscene, andet end det, vi hos Schelling allerede
saa’: Poesiens Aand, der omspinder og kvæler Erkendelsens Aand.
Man forstaa da dette ret! Man indse ret klart, hvorledes
et Kunstværk af denne Rang bliver til!
Der staar han, denne Aladdin, med den straalende Lampe
højt i sin Haand, som Indgangsskikkelse til Danmarks hele
Aandsliv i dette Aarhundrede, lig en gigantisk Fyrtaarnsstatue, der
belyser Indløbet til en Havn.
Se paa ham, han sprudler af Liv og Ungdom, stor og
smuk, brunøjet og stærk, med to spillende, mørke Soløjne — et
idealiseret Portræt af den rødkindede, 25aarige Yngling, som
digter ham og leder sit Blod over i hans Aarer.
Den varme Stemning, i hvilken han er undfanget, det er
ingen blot historisk, det er den, i hvilken den geniale Yngling for
første Gang under Hjærtets mægtige Svulmen siger til sig selv:
»Ja jeg er det; jeg føler, at jeg er det, som Menneskene kalde et
Geni.« Det er den Stemning, i hvilken han udstrækker sin Haand
og føler Magten i denne Haand, som vuggede den Æventyrets
usynlige Lampe, føler, at han i denne Lampe har Aanden, der
ikke behøver møjsomt og pedantisk at slide, men er den Aand,
som uimodstaaelig overvinder alle Hindringer, og for hvem alt,
hvad han fordrer af den, falder let.
Aladdin, det er den Stemning, i hvilken denne Yngling,
taknemmelig og overmodig, føler, at han er den højtbegunstigede
og fornemmer Geniet som Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
