Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes, hvor Lampens og Ringens Aander, der burde være
neutrale Magter som Elektricitet eller Damp, ligegyldige Redskaber for
den menneskelige Vilje, ja som paa sine Steder udtrykkeligt erklære,
at de ikke tænke, men kun lyde, selv optræde som moralske
Væsener, lægge Sorg for Dagen over en Befaling af Nureddin,
glødende Harme og derpaa følgende nedladende Overbærenhed
for Dagen ligeoverfor et Bud af Aladdin. Derved tabe de deres
overnaturlige Størrelse og neddrages til det menneskelige, blive
brave Fyre, Biedermeyere.
I samme Aand underkastes Aladdin paa Skafottet en formelig
Katekisation af en som Derwisch formummet protestantisk Pastor
— mærkværdigt nok udeladt i den tyske Udgave. Og i samme
Aand indfører Oehlenschläger den Æventyret fremmede Tanke, at
Aladdin og Gulnare for at sone Drabet paa Nureddin foretage en
Pilgrimsgang til Mekka. Ja han falder i den Grad ud af Stilen,
at han lader Aladdin, som foreslaar Farten, sige:
Men hverken Ringens eller Lampens Aander
Skal gøre os vor Rejse magelig,
Som fromme Pilegrimme vil vi drage
Og dele med de andre lige Kaar.
Og denne Totalafholdenhed fra Lampens og Ringens Aander
bliver, alt som Oehlenschläger arbejder sig stedse mere bort fra
Æventyrets naive Oprindelighed, en Slags Pligt for Aladdin i alle
vanskelige og vigtige Tilfælde. Han er, da han æsker Hindbad
til Tvekamp efter dennes mislykkede Snigmordsforsøg,
romantiskridderlig nok til at sætte Lampen midt imellem dem og udlove
den — altsaa ogsaa Gulnare, Paladset og hele Resten — som
Præmie til Sejerherren. Og paa Udraabet: Hvad vover du? svarer
han med moralsk-teologisk Begejstring: Sandhed mod Løgn, det
gode mod det onde!
tSaaledes taler Basedovv til sine Børn« siger Heiberg om
en lignende Vending hos Oehlenschläger.
Kort sagt, Aladdin er her bleven den rene Godmand; han
er som Aanderne bleven biedermanniseret. Han forsmaar endog
den Fordel, som det udgør hans Liv at besidde, og stiller alt i
en Guddoms Haand, der intet har med Aander i Lamper og Ringe
at gøre. Han tyer ikke mere til Lykken, men til Retten. Men
Ijykke — det er den naturlige Livsbetragtning, Ret — det er i ét
Ord den moralske. Hvad har Lykkens Søn med Retten at gøre!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
