- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
598

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I dette Drama er Nureddinsnaturen kommet til langt
større Ære end hos Oehlenschläger. Staar end Hakon med
Sejrens Palmer i Hænderne, saa er Skule langt mere fængslende
og gør paa Læseren det dybere Indtryk.

Men har Henrik Ibsen her ligesom bygget videre paa den
sjælelige Grundmodsætning i Oehlenschlägers gamle Æventyrspil,
saa har han nogle Aar senere leveret et fuldstændigt Modstykke
til det.

Den polære Modsætning til Aladdin hedder Per Gynt. Som
Aladdin er Fantasivirksomhedens Forgudelse, er Per Gynt en
Krigserklæring imod den. For Oehlenschläger er Fantasilivet det
højeste, for Ibsen det farligste og sikrest nedværdigende af alt.
Indbildningskraften er Aladdins Lykke og volder hans Geni; den
er Per Gynts Ulykke og foraarsager hans Usselhed. Den
selvsamme Magt, der for Oehlenschläger er Sandheden og Livet, er
for Ibsen Løgnen, der gaar udenom Livet.

Den unge Aladdins Forhold til Morgiane er varieret i Per
Gynts Forhold til sin Moder. Ogsaa Per har Storhedsdrømme,
der møde Moderens Tvivl. Og Per lyver ikke ligefrem; han
fantaserer. Han ser sig, saa snart han lukker Øjnene, som
Triumfator, ridende, som Aladdin, forrest paa den guldskoede Hest
med det store Følge efter sig — »Kejser Per Gynt og hans
tusende Svende.«

Han indbilder sig halvvejs at kunne hekse, at kunne mane
Aander som Aladdin; han møder Skoggerlatter som Aladdin, naar
han taler om sine Trylle-Ævner, og det lykkes ham endda, som
Aladdin, at besejre Moderens Vantro: hun bliver som Morgiane
tilsidst begejstret for Sønnen; hun har Øjeblikke, hvor hun tror,
han kan ride gennem Lutten paa Bukke.

Ogsaa her bygger Helten et pragtfuldt Hus: »Gjildt skal
det bygges, Taarn og Fløj skal der være paa Tagryggen . . . .
Fremmede Folk skal undres paa, hvad det er, som skinner langt
borti Aasen.« Kun at alt dette er Indbildning, Indbildning eller
Løgn. Ingen Ringens Aand bærer denne Per igennem Lutten;
ingen Lampens Aand bygger ham noget Palads; og naar ogsaa
han bliver Østerlænding, forenet med en Araberinde og hyldet
som Sultan eller Profet, saa er alt dette kun som Parodi, som
blodig Karikatur af Aladdins Forhold til Gulnare og Hyldning
som Sultan. Ti medens Aladdin er Digteren i Datidens
triumfa-toriske Mening af dette Ord, er Per Gynt fra først til sidst det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free