Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette ene: Respekt for Geni. Man taler saa meget om farlige
Bøger, saadanne, som det er betænkeligt at give Ungdommen i
Haanden. Aladdin er en for Ungdommen ingenlunde ufarlig Bog.
Det er en Bog, som er fortræffelig for voksne, men som kan
gøre Drenge stor Skade og som har gjort det. Ti Manden véd
i Reglen, at han ikke er den store Undtagelse, men Drengen
ha aber endnu at blive det, og mens han læser Digtet, tror han,
at han er det. Og saa inddrikker han da Forestillingen om en
Verden, i hvilken alt lykkes den ligeglade, der kun vover
tilgavns at ønske, en Verden, i hvilken Skatte vindes, Hindringer
bortryddes, Lykken erobres, Triumfer opnaas, uden Møje, uden
Arbejd, uden Kamp og uden Indsigt.
I dette Land, hvor Arbejdets Evangelium aldrig har været
prædiket med Kraft, har Aladdin prædiket Geniets Evangelium,
og Frugten har været den, at der næppe gives noget Land i
Verden, hvor der findes saa mange indbildte Genier som i
Danmark. Imellem Femten- og Tyveaars-Alderen tror hver anden
arbejdssky Dreng her i Landet, at han er et Geni. Det er en
Arv fra Romantikens Tid.
Men paa det hele Folks Historie i Aarhundredets Løb har
— dybere endnu end alt berørt — Virkningen kunnet spores af
den Daab, den Dukkert, som Folket i Aarhundredets første Aar
fik i Aladdins-Romantiken. Lampen er, hedder det, Lyset selv.
Den kommer til den begunstigede, »imens han sødt og lifligt
blunder.« For det hele Folk er Lyset Frihedens Lys, og det
danske Folk kom som Aladdin (i 1849) sovende til sin Lykke, sit
Lys, sin Frihed, sin Forfatning. Hvorledes passer Aladdin paa
sin Skat? Miserabelt, utroligt slet. I Steden for at bevare den
utilgængeligt, uangribeligt, stiller han den simpelthen, naar han
gaar ud, bag en Statue oppe i Salen. Og saa byttes da den
gamle Kobberlampe bort for en ny. Stort bedre passede Folket
ikke paa sin Skat. Da i 1866 Nureddin kom og tilbød en ny —
Forfatning for en gammel, udleverede Folket den gamle. Og
Aladdin bliver ikke klogere af Skade, faar ikke mere
Virkelighedssans af Erfaring. Da første Gang det store Tab er lidt og
ud-jævnet, da Hindbad, som er endnu værre, kommer for paany at
berøve Aladdin Lampen, giver han den atter ud af sin Haand,
stiller den paa Gulvet imellem sig og ham, og glemmer, stærk i
Troen paa sin Ret, forud at sikre sig Magten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
