Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arkitekt Erik Schiödte: Det nye Kunstmuseum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det havde været langt mere mjisæumsagtigt, om de havde gjort
Gaarden til Bygningens indre Midtpunkt og komponeret den
saa-ledes, at den kunde anvendes til Udstilling af kolossale plastiske
og arkitektoniske Værker (som f. Eks. Tilfældet er ved Brera
i Milano).
De to Arkitekter, som ikke har benyttet Gaarde, har
leveret de to bedste Planer, men har for øvrigt lige saa lidt som
nogen af de andre ladet de forhaandenværende Terrænforhold
spille nogen væsentlig Rolle i Bygningens Anlæg.
Martin Borchs Plan udmærker sig ved sin Simpelhed.
Der er god Gang i den, man føres let og naturligt gennem alle
Lokalerne uden at frygte for at gaa gennem fejle Døre eller
deslige. Anordningen er i sine Hovedtræk den samme som i alle
de andre Projekter: Skulptursamlingen i nederste, Malerisamlingen
i øverste Etage og Kobberstiksamlingen i en lille indskudt Etage
for sig. En behersket Smag, en forstandig Ædruelighed og en høj
Grad af Ærlighed stempler hele Borchs Projekt; men der mangler
det, som i sidste Instans gør Udslaget, det, der fængsler og
imponerer, det, man populært kalder »Gnisten«.
Hovedmangleme ved hans Plan er de døde Midterrum og
det tarvelige Trappeanlæg; ved hans Facade de smaa
Dobbeltvinduer med den svære Frise over, og det daarlige Forhold mellem
Midtpartiet og Endepartierne, som uden at være ens ligner
hverandre for meget. Hans Udførelse af Tegningerne er tækkelig og
omhyggelig, hans Enkeltheder er smukke, og han har med rigtig
Takt behandlet Nordfa^aden uden Midtparti.
Der gaar nemlig gennem de fleste Projekter en usalig Lyst
til at lave Midter paa alle Facader, en Tilbøjelighed, som let
berøver Bygningen dens Storhed. Leuning-Borch gaar endog
saa vidt, at han laver Midter p&a alle Sideparlierne, hvorved
Helheden komplet forsvinder. Der er for øvrigt meget godt og
forstandigt i hans Projekt, men lige saa vel som det vidner om
Flid og Samvittighedsfuldhed, vidner det samtidig om for stor
Umodenhed lige overfor en saa betydelig Opgave. Eksempler er
de tre kolossale Midtdøre i Forhold til Vinduerne oven over,
Søjlerne, der deler Rummene i ulige Dele, og Snittenes Behandling.
Et Projekt, der straks mælder sig hors concours, er Knud
Arne Petersens. Det er i høj Grad svagt og umodent; dets
meningsløse Øslen med Plads til Vestibule og Trapper, dets Skov
af Søjler i Udstillingslokalerne, dets i daarlig Forstand »tyske«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
