Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om hans særlige Interesse netop for de monstrøse Ansigter
vidne hans temmelig talrig bevarede Karikaturtegninger1).
Selv om Leonardo — hvad der vel kunde ligne ham — virkelig
har ytret, at Kunsten skulde kunne naa saa vidt i Retning af
det latterlige, »at man skulde faa de døde i Gravene til at le
med« — ti han krævede overhovedet af et Kunstværk en sjælelig
Virkning, der gik langt ud over, hvad Fortiden havde krævet —,
saa kunne hans Karikaturer i det hele slet ikke betragtes som
Udbrud af et komisk Lune: de kildre ingenlunde Beskuerens
Lattermuskler. De ére Udslag af hans umættelige Trang til alsidig
Kundskab og Forsøg angaaende de menneskelige Muligheder. Han
vilde se alt, hvad der kunde komme ud af det menneskelige
Fysiognomi. Han behandler det som et af de elastiske
Guttapercha-Hoveder, som man i fordums Tid brugte til Legetøj, og som man
ved Tryk kunde faa til at gøre de vidunderligste Grimacer —
kun at Leonardo vel mindes, at det menneskelige Legeme ikke
bestaar af en ensartet elastisk Masse, og at selv dets forvovneste
Afvigelser fra det regelmæssige ere Naturlove underkastede, som
maa iagttages og studeres i det virkelige Liv. Han studerede,
som en fransk Forfatter meget træffende har sagt om
disse’Karikaturer*), »hvor langt Munden kunde trække sig tilbage, og
hvorledes den derved formede sig, hvilke Kurver Næsen og Hagen
dannede, naar Tænderne vare faldne ud; hvorledes — i det
åandelige —, naar Sindet har mistet sin Sundhed og Ligevægt,
Nervesystemet i Længden søndergnaver Viljens Bidsel, og
hvorledes Aasynets Maske kommer i Ulave derved«.
Hans Studier af det barokke og det patologiske gik ikke
alene ud paa Formen og Masken, men ogsaa paa den øjeblikkelig
potenserede Livsytring. Et Par Slægtled efter hans Tid fortalte
Traditionen i Milano følgende8): »DaLeonardo en Gang vilde gøre
et Maleri af nogle Bønder, der skulde le — ih vor vel han aldrig
udførte det, men alene tegnede det —, udvalgte han nogle Per-
’) Blandt de Samlinger, som man har af Gjengivelser af Leonardos
Karikaturer (af Wenzel Hollar, Sandrart, Caylus, Gerli og Ghamberlain) udmærker
Wenzel Hollars sig ikke alene ved denne Kunstners sædvanlige talentfulde
Stik, men ogsaa ved en tro og fin Opfattelse af Leonardos Aand og Stil.
’) Champfleury i Gazette des beaux arts 1879, II, s. 190 fif. („anatomie du laid‘).
*) Lomazzo, traltato della pittura, Lib. II, cap. 1. — Anført mange Steder,
f. Eks. i Milanesis Udgave af Vasari IV, p. 27, Nole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
