Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
soner, som syntes ham passende for hans Æmne; og da han
havde sat sig paa en fortrolig Fod med dem, gjorde han ved
nogle af sine Venners Hjælp et Gilde for dem. Han satte sig
saa ned hos dem og gav sig til at fortælle dem de snurrigste og
latterligste Ting af Verden, som fik dem til at skoggerle, uden at
de selv ret vidste, hvoraf. Han iagttog da omhyggelig deres
Fagter og Lader under Fortællingen; og da de vare gaaede, trak
han sig tilbage i sit Værelse, og der tegnede han dem saa
fuldkomment, at Tegningerne lige saa vel vakte Beskuernes Latter,
som hans Fortællinger ved Gildet havde vakt Bøndernes«. — Dette
meget lattervækkende tillade vi os — i Betragtning af hans
efterladte Karikaturer — at sætte et Spørgsmaalstegn ved; men
Historien om Leonardos psykologiske og fysiognomiske Eksperimenter
med Almuesfolk er i høj Grad trolig. Fra samme Kilde stammer
ogsaa en Efterretning om, at Leonardo skulde have fulgt
Misdædere til Retterstedet for at iagttage Trækkene af den martrende
Angest og Fortvivlelse i deres Ansigter1). Muligvis har han da
ogsaa, som man har formodet, besøgt de afsindige i Daarekisteme,
hvor de jo i hine Tider holdtes i Lænke og piskedes til Straf for
deres Ulykke. Hvorledes Leonardo skildrede Lidenskaben i dens
højeste Furia og studerede dens Fysiognomik, det have vi tidligere
set i Anledning af »Slaget ved Anghiari«. Hans Skrifter indeholde
andre Vink om Vredens og Fortvivlelsens, Latterens og Graadens
Fysiognomik o. desl.
En skarp og flittig Iagttagelse af Virkeligheden var ikke noget
nyt i den florentinske Kunst: i denne Retning har han faaet al
fornøden Tilskyndelse af sin Lærer Veroccbio. Men Leonardo iagttog
ikke, og benyttede ikke sine Iagttagelser, i samme Aand som hans
Forgængere, hvis Mennesker hyppig have et vist hverdagsligt,
borgerligt Præg. Han var vel spejdende opmærksom for, hvad
han mødte paa Gaden; men han tog ingenlunde til Takke med
det første, det bedste. Han yndede det sjældne, det kuriøse, de
højeste Potenser i alle Retninger, om det end kun gjaldt Haarets
og Skæggets Vækst, som særlig synes at have moret ham: han lod
jo ogsaa sit eget prægtige Haar og Skæg vokse til de anseligste
Dimensioner. Men der var mere heri end en Morskab og en
Pirring af Nysgerrigheden: hans Iagttagelser lededes af en forskende
*) Gallenberg, Leonardo da Vinci, Leipzig 1834, S. 48, med Paaberaabelse af
Lomazzo.
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
