Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
centralt? Bære hans Figurer ikke, som andre Kunstneres, Vidnesbyrd
om selve den fremstillende Kunstner og hans ejendommelige
Personlighed?
Retter man disse Spørgsmaal til hans Skrifter, det vil sige:
hans Tanker om, hvorledes Kunsten bør udøves, saa vil man finde
lutter negative Svar, Afvisninger, Advarsler.
Der er ingen Ting, som han er mere bange for end
Ensformighed. Naar en Maler gør et Billede, er det i Leonardos
Øjne »den største Forsyndelse« (sommo peccato), at gøre Ansigterne
saaledes at de ligne hverandre, og det er en stor Fejl at gentage
Stillingerne1). Og ikke alene i ét og samme Billede skal sligt
undgaas. Den som ikke gør sig rede for Livets Forskellighed,
»gør alle sine Figurer i én Form« (fa sempre U figure
sue in stampa), saa at de alle synes at være Brødre, hvilket
fortjæner stor Dadel*).
Den almindelige Erfaring, at en Kunstners Figurer faa
en vis indbyrdes Lighed, sysselsætter hans Tanke meget.
Han nægter ikke, at der er noget naturligt deri; men han
betragter det som en Slags Arvesynd i Kunsten, der skal bekæmpes
ved Studium. »Det er en for de italienske Malere fælles Fejl,
siger han, at man genkender Kunstnerens Mine eller Skikkelse i
de mange Figurer, som han maler«8). »Jeg har kendt nogle,
som i alle deres Figurer synes at have portrætteret sig selv efter
Naturen, saa at man i Figurerne ser deres Frembringers Lader Og
Manerer. Hvis Mesteren er hurtig i sin Tale og sine Bevægelser,
saa ere Figurerne ogsaa raske og hurtige; hvis Mesteren er from,
saa vride ogsaa Figurerne deres Halse og have andægtige Miner;
hvis han er en doven Person, se hans Figurer livagtig ud som
Dovenskaben selv; hvis han er daarlig proportioneret, ere Figurerne
det ligeledes, og hvis han er en Nar, aabenbarer det sig til
Overflod i Manglen paa alt sluttet og samlet Væsen i hans Malerier,
idet Figurerne ikke ere opmærksomme for, hvad de have at gøre,
men tvært imod den ene ser histhen, den anden herhen, som om
de stod og drømte. Og saaledes er enhver Egenskab i Maleriet
Følge af en tilsvarende Egenskab hos Mesteren selv«4). Især
’) Ludwig, § 178, Nr. 250.
*) Richter, I, 503.
s) Ludwig § 186, Nr. 252.
*) Ludwig § 108, Nr. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
