- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
619

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Personens Læber. Ganske særlig er han Mester for at udtrykke
en anspændt Aarvaagenhed i Sjælen: i Sammenligning med hans
Figurer se alle den tidligere Kunsts — og mange af den seneres
ogsaa — ud sojn om de levede i en Dvale- eller Drømmetilstand.
Hans krigerske Skikkelser vise ham som Fremstiller af
Lidenskaben; men ved Lidenskab maa vi her forstaa alt andet end en
omtaaget eller opløst Sjæls Raven og Tumlen: det er tvært imod
en overvættes og lidelsesfuldt sammentrængt Tilstand i Sjælen,
dens glimtende Lyn, dens skarpest og finest slebne Od.

Derfor er der i Leonardos Kunst intet Spring fra Lidenskab
til Bevidsthed, skøndt disse Navne ellers kunde tyde paa noget
helt modsat. Udtrykket af Bevidsthed er maaske det mest
gen-nemgaaende og særegne Træk for alle hans Figurer:
Bevidsthedens Centrum synes at ligge dybere i dem end hos nogen
anden Kunstner. De ere saa kloge, saa disti nguerede, der er paa
en egen Maade et Selv i dem. Det er hændet mig næsten hver
Gang, jeg har staaet lige overfor et Maleri eller en Tegning af
Leonardo, at dette Ord »Bevidsthed« af sig selv har trængt sig
frem for min Tanke som hans Skikkelsers Signatur: og det er en
Signatur, som aldrig har kunnet eftergøres af nogen anden. Det
gælder om Figurer af alle Slags, hellige og verdslige, Portræter
og Idealer, Engle, Madonnaer og Hofdamer, ja endog om Børn
lige saa vel som om Oldinge. Læg Mærke til, at Billedet af
Nadveren, efter den nye Maade, hvorpaa Leonardo tog denne
Opgave, helt og holdent er bygget over Selvbevidsthedens Begreb,
over det, som Personerne vide med sig selv. Kristus’s dybe
og omfattende Bevidsthed rummer alle de andres, og ved hans
Ord, som henvender sig til hver enkelts Bevidsthed, agiteres
denne, vækkes den pludselig til aarvaagent Liv og Udtryk:
Forræderens onde Samvittighed og de trofaste Apostles gode, men
foruroligede. Det er ogsaa derover, at den anden af hans modneste
og fuldendteste Kompositioner er bygget: Kartonen af den hellige
Familje i Kunstakademiets Samling i London. Det er et Spil af
Forstaaelse, en Trinrække fra en lavere til en højere: den
enfoldige Barnetro hos den lille Johannes, den vaagnende Forstaaelses
Undren i den hell. Anna, den dybe, indviede Medviden hos Maria,
den vemodige Bevidsthed om Fremtidens Martyrium hos
Kristusbarnet ‘). *)

*) For et Par Aar siden gik der stort Ry af et Maleri, som den bekendte
lærde og højt fortjænte Direktør for Galleriet, Dr. Wilh. Bode, ganske kort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free