Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er et uudgrundeligt Dyb af alle den unge, endnu ikke i nogen
enkelt Retning fæstnede Sjæls Muligheder1).
Hertil svarer ogsaa det ejendommelige ved Leonardos
maleriske Teknik.
Man maa beundre, siger Vasari, hvorledes Leonardos Geni,
i sin Stræben efter at give Genstandene Runding, tragtede efter
at opfinde og fremstille en sort Farvetinte, der var sortere end
alt hvad man hidtil havde kendt, og mod hvilken Lysene kunde
staa mere lysende endnu. Endelig lykkedes det ham da ogsaa
at finde hine fuldkomment mørke Tinter, i hvilke der slet intet
Lys er mere, og som bedre egne sig til at gengive Natten end
endog det svageste Skær af Dagslyset. Men alt det gjorde han
for at give Genstandene Runding og den sidste Fuldendelse.
Der er noget i denne Leonardos Søgen efter det sorte, som man
paa en beklagelig Maade mindes om, naar man ser det gamle, nu
saa sorte og farveløse Portræt af Mona Lisa. I sin idelige
Eks-perimenteren med nye og uprøvede Fremgangsmaader var Leonardo
en uforsigtig Tekniker, og det er gaaet ud over hans Billeder,
som have græmmet sig sorte derover. Men det er ogsaa hans
Søgen efter det sorte, som Portrætet skylder sin Fortrinlighed.
Det var jo ikke for det sortes egen Skyld at han gjorde hine
Eksperimenter, det som han vilde, var at udvide hele
Toneskalaen mellem det højeste Lys og den dybeste Skygge,
han vilde, for at bruge en Lignelse fra Musiken, forøge Klaveret
til højre og venstre med nye Takter. Det vilde han, som Vasari
siger, for Rundingens Skyld, eller maaske endnu nøjagtigere:
for de finere og rigere Overganges Skyld. Han rykkede
Yderpunkterne ud til Siderne for at have flere Mellembestemmelser at
tage til. De skulde tjæne ham til en blødere, lettere Modellering af
Formernes flygtige Bevægelser (Smilets Bevægelse i Kinden o. desl.),
og den skulde atter tjæne ham til at give det fyldigere, finere
Udtryk for Sjælens Rigdom. Det var paa denne Maade, han
overvandt alt, hvad der var af stift og maskeagtigt i sine
Forgængeres og Samtidiges Formgivning.
Det var aldeles overvejende Formen, som interesserede
ham. Han modellerede i sine Malerier Formen helt færdig med
’) Med Hensyn til en Afhandling af en anden Forfatter finder jeg det
nødvendigt at hævde, at jeg havde udtalt hele Indholdet af ovenstaaende
Betragtning af „Mona Lisa“ paa Forelæsninger inden 1884.
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
