Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aander! Hvad er i Grunden Forskellen paa dem? En
Gradsforskel eller en Væsensforskel? Den ene kan kun flytte Aladdin
selv, den anden kan tillige flytte Slottet. Er Forskellen kun den
mellem større og ringere Bærekraft? I Shakespeares Stormen,
der ganske fjærnt har foresvævet Oehlenschläger, er der en helt
anden Forskel paa de Væsener, der ikke tilhøre Menneskeverdenen.
Ariel er Luftaanden, Kaliban den grove Materies Personifikation;
man er, uden at de nogensinde begrebsbestemmes, aldrig i Tvivl
om deres Væsens Beskaffenhed; men her? Oehlenschläger grubler
og kommer til det Resultat: Ringen er »den i sig selv
tilbageløbende Ordenens og Besindighedens Slanget (i den danske Aladdin:
Og Harmonia skænker dig sin Ring), og Forskellen mellem
Aanderne er, som han siger, men uden at gøre Læseren det fatteligt,
denne: Lampens eller Eksistensens Aand er Rummets; Ringens er
Tidens eller Bevægelsens, Bevidsthedens Aand.
Det viser sig her meget tydeligt, at saa snart Romantikerens
Forstand begynder at ville klare hine Fantasiforestillinger, gør den
dem kun mindre anskuelige og svækker Troen paa dem. Lampens
Aand, som flytter Paladset, skal være det hvilende Rum; Ringens
Aand er Tid, Bevægelse og tillige Bevidsthed, desuden Orden og
Besindighed, alt for meget af det gode. For at forklare den
Virksomhed, der udøves af Ringens Aand, lader Oehlenschläger nu
Nureddin, hvor han opdager, at Aladdin er undsluppen fra Hulen,
fremmane en Vandaand. Denne udspørger han, hvorledes det har
været muligt, at han i sin Tid glemte hin Ring, han havde
betroet Aladdin. Og Aanden svarer i kønne Vers, der klinge
halvvejs som A. W. Schlegels og halvt som Tiecks:
Die kleine goldne Schlange,
Die Edelsteine schmCIeken
Wie Knoten auf dem RQcken
Herrlich mit Roth und Grfln,
Die kleine goldne Schlange
Ist vor dem Wasser bange,
Ist keine Wasserschlange.
Nureddin.
Ist keine Wasserschlange?
Der Geist.
Es isl ihr da zu kalt,
Zu wust die Wellen schåumen
Sie flieht das biosse Träumen,
Sie liebet die Gestalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>