Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ninger om Vederlag til andre, især til Vidner.*1) Den bedste
Vejledning synes at kunne hentes fra Belgien, hvis Lov af */# 1880
fra sagkyndig Side er betegnet som »kort, klar og fuldstændig«.**)
»Hvor vidt kunne de Kommissioner, som et af Rigsdagens
Ting nedsætter i Medfør af Grundlovens § 46, virke i Mellemtiden
mellem Rigsdagens Samlinger?« Saaledes lød den skriftlige Opgave
i Statsret ved den fuldstændige juridiske Eksamen paa Københavns
Universitet i Foraaret 1886. Om her end ikke kan være Tale om
en fuldstændig Besvarelse, vil det dog være rigtigt ved fyldigere
Henvisninger at belyse dette Spørgsmaals mærkværdige Historie
og saaledes at fremdrage til senere Bearbejdelse det meget, der
kan sig.es for, og det lidet, der kan siges imod, at en
parlamentarisk Kommission bestaar og har Ret til at virke,
saa længe over Halvdelen af dens Medlemmer endnu er
Medlemmer af det Ting, som har nedsat Kommissionen,
og det uden Hensyn til, om Rigsdagen er samlet eller ej.
En af Danmarks største Retslærde, A. S. Ørsted, som var
Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, lod under dennes
Virksomhed 1848—49 trykke sin »Prøvelse af de Rigsforsamlingen
forelagte Udkast til en Grundlov« o. s. v. Da han kommer til
§ 42, der uændret blev Juni - Grundlovens § 50 og den 1866
gennemsetes § 46, udtaler han, at »efter §ens Affatning er det
ikke klart, om de der omhandlede Kommissioner ere indskrænkede
til den Tid, hvori Rigsdagen er samlet, eller om de kunne
fortsætte deres Undersøgelser, efterat den er gaaet fra hinanden,
maaske endog egentlig ere bestemte til da at udøve deres
Virksomhed. Men dette vilde være i en vis Henseende at gøre
den vedvarende tvært imod §§ 23—26«*®), nu §§ 19—22, der
handler om Regeringens og Rigsdagens gensidige Rettigheder og
Pligter med Hensyn til Samlingernes Tid og Varighed m. m.,
hvorved de »to Maaneder« spiller en vis Rolle.
Da Grundlovsudvalget i sin Betænkning intet havde fundet
at bemærke ved Bestemmelserne om den parlamentariske
Undersøgelsesret**), var det naturligt, at Ørsted, da Sagen kom til
Behandling den 81/s 1849, rejste Spørgsmaalet for at faa det løst,
idet han ønskede Paragrafen nærmere begrænset. Udvalgets
Ordfører, Krieger, fandt Ændring unødvendig, om han end
indrømmede, at der kunde behøves »nærmere Bestemmelser, maaske
blot ad Praksis, maaske ad Lovens Vej«.*8) Algreen-Ussing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
