Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Ernst Brandes: Børsen. Rothschild—Lesseps—Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medlemmer handlede korrekt, som fremtvang Salget; men dette
hindrer ikke, at Folk senere hyppigt mindedes, hvorledes hin
Katastrofe var undgaaet ved større Taalmod og Tillid. Og under flere
efterfølgende slette Forretningsperioder holdt Kurserne paa T’s
Aktier sig bedre end Kurserne paa andre Aktier.
Lige indtil den allerseneste Tid herskede der blandt
Etats-raad Tietgen’s Aktionærer en stærk Tro paa hans Ævne til at
bringe alt paa Fode, saa snart der blot lævnedes ham tilbørlig Tid
dertil, og mange ansaa det for dumt, at sælge hans Aktier billigt
for øjeblikkelige slette Udsigters Skyld.
Troen blev først vaklende, da de Folk, der staar hana
Forretningsvirksomhed nærmest, og besidder fortrinlig Adgang til
dennes rigtige Bedømmelse, dokumenterede udpræget Mistillid tit
et af hans største Foretagender.
Dette skete i Juni Maaned, da Privatbanken tog Pant for
sit Tilgodehavende hos de danske Sukkerfabriker.
Privatbanken havde oprindelig indrømmet Fabrikerne en løs
Kredit, o: Pengene var givne uden Sikkerhedsstillelse og kunde
forlanges tilbage med Dagsvarsel. Man kan af de offentliggjorde
Regnskaber ikke se Gældens nøjagtige Størelse — den er
naturligvis ogsaa gaaet op og ned med de vekslende Aarstider og
Varebeholdninger — men i de senere Aar har den vistnok selv paa
Lavpunktet omfattet adskillige Millioner Kroner.
Hvorfor behøvede og behøver Sukkerfabrikeme regelmæssigt
saa stor en løs Kredit?
Sagen turde vel være den, at Etatsraad Tietgen ved sine
Foretagenders Grundlæggelse og Udvidelse snarere gaar frem efter
Lesseps’ske Principer end efter Rothschild’ske. Nærer han Tillid
til en Plan, og antager han, at kunne skaffe Kapital dertil,
begynder han, inden Pengene er i Kassen, ligesom Lesseps gjorde
med Panama-Kanalen. Forbindelsen med Privatbanken har lettet
ham denne Forretningsgang. Privatbanken har i mangfoldige
Tilfælde gjort foreløbige Udlæg, og faaet dem tilbagebetalte, saa snart
Øjeblikket blev gunstigt til Salg af Obligationer eller Aktier.
For et Par Aar siden skulde Sukkerfabrikerne udvides.
Bestyrelsen havde foreslaaet det, Generalforsamlingn samtykket,
og Nybygningerne paabegyndtes rimeligvis, inden der var
indkommet en Øre dertil i Kassen. Bagefter udbød man de ny Aktier.
Publikum tog en Del men ikke tilstrækkeligt, og Resten solgtes
til en Forening af Veksellerere, Mæglere og Spekulanter, der fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
