Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Oberstlieulenant Chr. Tuxen: København som aaben By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i Artikel IV, hvor Forf., foreløbig dog kun som
Tankeeksperiment, betragter en Fremrykning i Vintermaanedeme af
Preussen over Lolland og Falster til Sjælland, der glemmer han
efterhaanden alt, hvad han har sagt om Jyllands-Forsvaret og
kommer nu ind paa sin Yndlingstanke, Forsvaret af det
nordsjællandske Terrænafsnit og behandler denne Tanke med saa
megen Varme og saa megen Alvor, at man skulde tro, at Forf.
aldrig , har haft anden Tanke end Koncentrationen til Sjælland af
samtlige Stridskræfter. Forf. gaar da ogsaa ligefrem ud fra den
Forudsætning, »hvis det lykkes at faa Hæren nogenlunde samlet«.
Han koncentrerer altsaa til Sjælland, og dette sidste
Standpunkt fastholdes i Art. V, hvor Forf;, idet han tager Ordet
for København som aaben By, mener, at den da vilde blive
forsvaret langt bedre, end naar den skulde være Genstand for et
direkte Fæstningsforsvar. Han siger: »Hæren vilde kunne
optræde samlet og under gode Vilkaar.«
Ulykken hos Forf. er, at medens han ikke tør lade
Sjælland ligge og, følgende sin Yndlingstanke, endog vil have et
alvorligt Forsvar af det nordsjællandske Terrænafsnit, og medens
ban, som det følgende skal vise, fordrer omfattende og kostbare
Forsvarsforanstaltninger udførte paa denne 0, fører hans
Sympatier ham til et Forsvar af Jylland og til en Kamp paa de
slesvigske Valpladse.
Derfra stammer Halvheden i hans Forsvarsforanstaltninger
og Uklarheden i hans Udvikling. Men en Forsvarsplan
trænger først og fremmest til Klarhed. Den kræver, at
man tager sit Parti og resolut opgiver visse Dele af Landet for
at sætte saa meget større Kraft paa Resten.
Og Uklarheden stiger, naar vi forelægger ham det bestemte
Spørgsmaal, hvad han vil gøre i det for os farligste Tilfælde, at
vi angribes af en Magt, der er os overlegen baade til Lands og
til Vands, og vi staa ene i denne Kamp, altsaa f. Eks. i det Tilfælde>
han nævner, at Preussen i Vintermaanedeme gaar over Lolland
og Falster, og København efter hans Forlangende er ubefæstet.
Han vil da svare: Et saadant Angreb tager jeg aldeles
ikke imod! Han siger: »Bedre var det at undvige et saadant
Anfald! Ja selv om vor Hær, naar galt skulde være, traadte over
paa svensk Grund, og Regeringen drog ind i Nabolandet, vilde
Nytten være større, ti Fjenden vilde jo ikke naa sin Hensigt.«
Da vi læste dette, mente vi, at Forf. havde ladet sig rive med af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
