Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Overhuset, gjorde Peererne et Tilløb til at efterligne deres
Fædres Adfærd imod den første Valgreform 18.il 32: imod den
anden, 1867—68, som foresloges af Toryministeriet Derby-Disraeli,
rejstes ingen Modsland, og »Deres Herligheder« vare da villige til —
som Derby kaldte det — at gøre »et Spring ud i Mørket«. Vel
turde de ikke overfor Underhusets enstemmige Beslutning og
Folkets utvivlsomme Billigelse af Reformen ligefrem forkaste den,
især da det konservative Partis Førere havde forsikret ikke at
ville modsætte sig Valgrettens Udvidelse, saaledes som foreslaaet;
men i Henhold til Udfaldet af enkelte Udfyldningsvalg og i Haab
om, at Regeringens Uheld i den udenrigske Politik og særlig i
Ægypten skulde give de konservative gode Udsigter ved nye Valg,
vilde Peererne tvinge G ladstone til en Opløsning af Underhuset.
De vedtog derfor 8de Juli med 205 Stemmer imod 146 — et
aldeles uhørt Stemmetal i Overhuset, hvor der i Regelen knap
møder 100 Medlemmer, ja til de daglige Forretninger end ikke
50 — at udsætte anden Behandling, indtil der fra Regeringen
forelaa et Forslag om den anden Side af Valgreformen, d. v. s.
om Valgkredsenes Omlægning. Det gik nemlig ikke an at skille
de to Forslag fra hinanden og saaledes gøre det muligt for
Regeringen at opløse Underhuset og foretage almindelige Valg i
de gamle Kredse, men efter de nye Valgrets-Adkomster.
Peererne havde dog heri gjort Regning uden Vært. Ligesom
Gladstone 1871, da Overhuset modsatte sig hans Lovforslag om
at afskaffe Officers-Patenternes Salg imod rigeligt Vederlag til de
daværende Indehavere, ikke tog i Betænkning at udstede en
kongelig Anordning, som forbød Officererne at sælge, og derved
tvang Overhuset til at gaa ind paa den foreslaaede Afløsning,
saaledes var han heller ikke nu til Sinds at bøje sig for dets
Afstemning, da han havde Underhusets og Folkets store Flertal i
Ryggen. Han havde ved Lovens tredje Behandling fremstillet sine
Grunde for at dele Reformen i tvende særskilte Udkast, nemlig
at det ikke vilde være muligt at gennemarbejde dem begge i én
Samling, og at man lettere vilde komme til Forstaaelse om
Kredsfordelingen, naar Valgrets-Reglerne i Forvejen vare afgjorte.
Han var dog nu villig til at give Overhuset et Slags Garanti for,
at Regeringen ikke vilde gøre nogen Misbrug af sin Opløsningsret,
idet begge Huse skulde indsende Adresser til Dronningen og deri
udtale Ønsket om snart at faa en ny Kredsordning forelagt, som
svarede til den vedtagne Valgrets-Lov. Men da dette Tilbud ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
