Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
land kun var 226,000 paa en Folkemængde at’ 5,160,000, eller 1
Vælger for hver 23, altsaa knap halvt saa mange. Ved Siden
heraf var der en tilsvarende Ulighed mellem Valgflækkerne og
Grevskaberne: hist var der 1 Vælger for hver 8 Mennesker, men
her kun 1 for hver 15 eller 16, eftersom man tog Storbritannien
alene eller det forenede Kongerige som Helhed.
Nu blive disse Uligheder udslettede eller i det mindste
ud-jævnede, og Vælgertallet forøges med over 2 Millioner, saa at
der i Gennemsnit vil blive 1 Vælger for hver 6—7 Mennesker eller
paa det nærmeste en lige saa udstrakt Valgret som her hjemme.
Maaske vil Irland paa Grund af sine ringere økonomiske Vilkaar
komme til at staa lidt tilbage for Storbritannien, men Forskellen
vil næppe blive synderlig stor. I én Henseende er den britiske
Valgordning mere frisindet end den danske, idet den giver enhver
myndig Mand — oven i Købet med 21 Aars Alder — Valgret,
medens den danske udelukker 5 Aarsklasser, skøndt
Myndigheds-Alderen er 4 Aar højere. Men paa den anden Side kræves, at
Vedkommende skal have udredet Skat — og særlig Fattigskat — til
Kommunen, vistnok med den ikke uvigtige Tilføjelse, at saafremt
Husejeren udreder Skat i Stedet for Lejeren og til Vederlag
opkræver større Leje (ligesom Forholdet faktisk er her med Hensyn
til Bygningsafgift og andre Ejendoms-Skatter), regnes Lejeren
alligevel som Skatyder og altsaa som valgberettiget. En anden
Læmpelse er indført ved en Lov af 6te August 1885, idet Udgifter
til Lægehjælp og Sygepleje ikke medregnes under
Fattigunderstøttelse og derfor ikke udelukker fra Valgret, saaledes som det
endnu stadig gælder hos os, uagtet flere Tilløb til at faa det ændret.
I England kræves heller ikke Tilbagebetaling eller formelig
Eftergivelse af tidligere modtagen Fattighjælp, hvad der her hjemme er
en væsentlig Hindring lor at genvinde Valgretten, naar den
en Gang er tabt: det er kun den i sidste Aar nydte Understøttelse,
som medfører Udelukkelse. Det »aristokratiske« England er altsaa
i Virkeligheden mere humant mod den, der uforskyldt kommer i
Trang, end det »demokratiske« Danmark.
Da den nye Valgreform har til Maal at gøre
Valgrets-Adkomsterne ens i hele Riget, udstrækkes den 1867—68 indførte
almindelige Husholder-Valgret fra Valgflækkerne til Grevskaberne, (saa
at Valgret tilkommer enhver, der som boende Bruger af et Vaaningshus
eller en særskilt Del af et saadant, være sig som Ejer eller Lejer, fører
egen Husstand), og ligeledes den samtidig indførte Valgret for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
