Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
logerende, være sig af en Lejlighed eller af enkelte Værelser,
saafremt Lejeværdien (d. v. s. den rimelige Leje) for et Aar er
10 Pd. St. (180 Kroner), og saafremt vedkommende i ét Aar har
haft den samme Lejlighed eller dog Lejlighed i det samme Hus1).
Det er fortrinsvis disse Bestemmelser, som forøge Vælgertallet;
men desuden indføres baade i Grevskaber og Valgflækker en ny
Valgrets-Adkomst, nemlig Nydelsen af en Fribolig i Følge
Embedseller Tjænesteforhold, naar den under andre Forhold vilde give sin
Ejer eller Lejer Valgret, og endelig nedsættes den Leje-Census af
Hus eller Jord, der hidtil gav Valgret i Grevskaberne, fra 12—14 Pd.
St. til 10 Pd. i Lighed med, hvad der siden 1832 har været gældende
i Valgflækkerne. Selvfølgelig beholdes ogsaa alle de gamle
Adkomster i Henhold til Ejendom eller Besiddelse, være sig som
Selvejere, bogførte Fæstere (nærmest svarende til vore Arvefæstere)
eller Fæstere med en Fæstetid af mindst 60 Aar. For disse sidste
Klasser gælder vedblivende den Regel, at de kunne stemme i en
Valgkreds uden selv at bo i samme, medens man i en Valgflække
kun kan stemme, naar man bor der eller i den nærmeste Omegn
(d. v. s. indenfor en Afstand af l1/* dansk Mil og for Staden
Londons Vedkommende af 51/* Mil). Derved bliver det muligt, at
baade Ejer og Lejer af samme Ejendom kan have Valgret i
Henhold til den, og at en Mand kan have Valgret i flere Kredse og
— da der ikke er en enkelt Valgdag for hele Riget — udøve
samme. Og da Vilkaarene for Selvejere ere meget lavere end for
Lejere, har man med mere eller mindre Omgaaen af Lovene
uddannet et Myrmands-Væsen i Lighed med det norske og skaffet
Valgret for mange som Medejere af den samme Ejendom, skøndt
denne ikke var stor nok til at give en enkelt Mand Valgret som
Lejer. Den eneste Indskrænkning, som den nye Valgreform
medfører, er en Bestemmelse, der søger at sætte en Stopper for dette
saakaldte »Fagot-System<.
Under Forhandlingerne rejstes et stort og afgørende
Princip-Spørgsmaal, som allerede i en Række Aar har staaet paa
Dagsordenen, men som det heller ikke denne Gang lykkedes at faa
løst, nemlig om Valgret for Kvinder, naar de opfyldte de samme
Vilkaar som Mænd, altsaa vare selvstændige Skat ydere og havde
særlig Husstand, være sig som Enker eller ugifte. Der var stor
’) Adskillelse mellem en Lejer og en logerende ligger nærmest i, at hin
har lejet af Ejeren, medens denne har Fremleje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
