- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
724

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dog kun for 13 Grevskaber og store Stæder, som tilsammen valgte
40 Medlemmer, altsaa knap en Sekstendedel af Underhuset

Hvad der saaledes er gjort, kan i Virkeligheden langt
snarere kaldes »et Spring i Mørket« end det, der skete 1867; og
med almindelig Spænding har man derfor baade i Ind- og Udland
imødeset Valgene for at iagttage Følgerne af den nye Reform.
1832 knækkedes Adelens og Rigmændenes Enevælde, og
Mellemklasserne — dog især den mere velhavende Del — fik den
overvejende Indflydelse; 1867 gik Magten til Dels over til
Smaabor-gerne og Arbejderne, og nu faa de hidtil udelukkede Landarbejdere
ogsaa Lov at tale et Ord med i Laget, hvorhos de lavere
Samfundsklasser som samlet Mængde ved Kredsomiægningen vinde
langt større Udsigt til at gøre sig gældende, end Arbejderne i
Byerne hidtil kunde. Omtrent Halvdelen af alle Vælgerne regnes
til Arbejdsklassen, og mange Kredse ville afgjort være i dennes
Magt. Det, hvorpaa det altsaa kommer an, er, om den
Forventning, Disraeli 1867 satte til Husholder-Valgretten — at den
vilde blive de konservative gunstig — vil gaa i Opfyldelse, og
om Landarbejderne ville slutte sig til denne Side eller til
Frem-skridtsmændene; fremdeles skal det vise sig, om Arbejderne —
især i de større Byer og de samlede Fabriksdistrikter — ville
skille sig fra deres tidligere liberale Meningsfæller og fremføre
deres egne Talsmænd som Valgkandidater, eller om de ligesom
hidtil ville lade sig paavirke af den Indflydelse, en fremragende
social Stilling kan øve? De første Valg have utvivlsomt været en
Skuffelse for begge de store Partier; de liberale havde regnet paa at
have deres Hovedstyrke i Vaigflækkerne, og de konservative stolede
trygt paa, at Godsejernes Indflydelse vilde sikre dem Overvægten i
Grevskaberne; men medens hine ere bievne trængte til Side i
næsten alle de mindre Byer og i ikke faa af de større, samt i en
Mængde af de nye Hovedstadskredse, have de vundet deres vigtigste
Sejre i Grevskaberne. Hvorvidt det samme vil ske ved senere
Valg, naar Partierne først faa ret organiseret sig efter den nye
Kredsinddeling, derom kan ingen have noget sikkert Skøn.

Men fremfor alle gør dette Spørgsmaal sig gældende: Vil
det blive muligt i Længden at holde de liberale Grupper samlede
under ét Banner, især hvis deres nuværende Leder, Gladstone,
kaldes bort (han er jo nu 76 Aar gammel), eller vil der ikke snart
vise sig saa stor Uenighed imellem de radikale under
Chamber-lains Ledelse og de gammel-liberale Whigger, at de maa skilles ad,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0734.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free