Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og desuden skal Tallet paa livsvarige Medlemmer efterhaanden
bringes ned fra 131 til 100, hvorhos der skal være 50 (altsaa i
sin Tid en Tredjedel) folkevalgte Medlemmer.
Endelig har Ungarn, hvis Magnathus i sin Sammensætning
kom det engelske Overhus nærmest — ligesom dets Statsordning
i det hele har haft mange Ligheder med den engelske — i Fjor
gjort en vigtig Ændring, idet der (ved en Lov af 25de April 1885)
fastsattes en ikke ringe Skattecensus for enhver Magnat, som vilde
indtage sit arvelige Sæde. Retten for de andre skulde hvile, saa
længe de ikke havde den fornødne Jordbesiddelse, og derved sank
Tallet paa arvelige Medlemmer fra 7—800 til 250, saa at for
Fremtiden Højadelen vil faa Hovedindflydelsen; samtidig oprettedes
dog 30 livsvarige Pladser, som besættes ved Kongevalg, og Tallet
skal senere stige til 50, altsaa til en Sjettedel af Huset
Heraf synes det at fremgaa, at man ogsaa i andre Lande
har følt sig brøstholden eller i det mindste skuffet ved de arvelige
Lovgivere, men at man paa den anden Side har mærket
Vanskeligheden ved igen at komme bort derfra og sætte en anden
Ordning for et Førstekammer i Stedet. Spørgsmaalet bliver nu, om
England kan drage nogen Lære af, hvad man andensteds har
gjort i saa Henseende, eller om det kan udfinde en anden Løsning,
særegen for det, ligesom den hele Statsordning er det. Opgaven er
i Virkeligheden intet mindre end at forlige den arvelige Højadel.
som har øvet en mægtig Indflydelse i en flere Hundredaars Historie,
og det bestandig mere demokratisk udviklede Underhus, og denne
Opgave er vistnok i Grunden lige saa vanskelig som den sociale,
at hævde Ejendomsrettens Ukrænkelighed og samtidig gennemføre
en ny Ordning af Landboforholdene og grundlægge en ny
Bondestand, eller den statsretlige, at vedligeholde Rigets Enhed og dog
tilfredsstille Irlænderne ved et vist Maal af Selvstyre.
Anm. Efter Artiklens Affattelse er en Opgivelse om Vælgertallet i det britiske
Rige efter Valgreformen kommen Forf. i Hænde. Del udgør nu over
5,700,(XX) og er altsaa blevet næsten fordoblet. England og Wales have
omtr. 4,380,000 Vælgere, Skotland 560,000 og Irland omtr. 740,000,
foruden de 32,500, der have særlig Valgret ved Universiteterne.
Emil Elberling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
