- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
737

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ved mit Vindue, naar Solen slaar op, og saa læser jeg endda de
græsseligste Romaner for at faa Fingre i en Flig af hendes i
rytmiske Folder bølgende Linons-Klædebon. Det er derfor, jeg

ikke har givet Lyd fra mig før––––––—––––––—––––-

Jeg keder mig saa nogenlunde, min eneste Adspredelse er at gaa
og forelske mig i Naturen her, og jeg sætter den langt over
Gardasøen. Jeg tror, at mine Arbejdskræfter ere ved at vende
tilbage, men jeg er en langsom Fyr, Guderne give mig et langt
Liv, ellers faar jeg aldrig skrevet saa meget som sal. Wieland, og
det vilde jeg nu saa gærne.

Din

VIII.

Mandag før Jul 1873, Thisted.

Kære Ven! Jeg sender kun disse Linjer for at bede Dig
om — i Fald Du havde fundet de Fotografier, Du var saa venlig
(at) sende hjem fra Munchen for mig, — at sende mig dem
her over. Ellers Ingenting uden Bedring, og at min Vægt er
8 Lpd. 8 Pd.

Maatte nu det glade Juleevangelium opfylde dit Hjærte og
gøre Dig skikket til at føle den Fryd, der overgaar al Forstand.

IX.

Knud Hertugs Dag 1874, Thisted.

Kære Ven! Der er en Ting, der ærgrer mig over alle, en
Ting som gør, at jeg ikke kan komme i salig Harmoni med
Tilværelsen. Blot jeg var Katolik. Jeg vilde saa lade min
Vinterfrakke sy om til en Kutte og faa en bred Skygge sat til min
bekendte høje Hat. Saa vilde jeg rolig gaa omkring paa mine
ensomme Spadsereture maajende Vejens Længde med Antallet af
fromme Bønner og glemme det daarlige Føre i Drømme om
Madonnas og Bambinos himmelske Dejlighed. Og jeg vilde med
digestiv Fromhed og afførende Salvelse nyde den fede Klostermad
og drikke fjorten Tønder 01 om Aaret som Klosterfrøknen i Allens
Fædrelandshistorie. Jeg vilde kalde alle Steder, hvor der boede
friladne Tænkere for Babylon, korse mig for røde Maanedsskrifter
og profetere om Verdens Undergang og om Brandespostens
martslige Komme. Og naar jeg saa ad Aare var bleven hellig nok,
faa vilde jeg lave en Bog som Dantes guddommelige Komedie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free