- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
740

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med Shakespeare: Hvordan Satan det saa end gaar — naar vi
ses igen, da skal vi smile.

XIII.

’/« 74, Thisted.

Kæreste E. B.!

Snart September! og det er godt, for jeg føleren »sugende«
Længsel efter »Folk, man kan tale med.« Tidsskriftet til Oktober
kan, hv.s det da ønsker det, regne mig blandt sine ivrigste
Medarbejdere, og jeg vil haabe til Guderne i den ganske Mytologi,
at jeg maa blive meget flittigere end jeg har været og er. Maria
Grubbes første Kapitler staar til Tjæneste og skulle blive
over-sendte, saa snart Du ønsker det.

Jeg læste Ibsens Kejser og Galilæer 1 Del i Gaar. Hvad
Dialogen angaar kan man ikke sige noget andet om den, end
man har sagt om andre daarlige danske Dramaers. Der er ingen
Fart i Stykket, det er koldt, Personerne er uden Personlighed, det
er levende ledende Artikler om de forskellige Partiers og
Standpunkters Anskuelser. Helena er slet ingentirtg, Julian er alt
muligt, en ung norsk-tysk Mand, der har læst sin Søren Kirkegaard
og som ved given Anledning faar et Stænk af Hamlet, af Manfred
og Antonius i Julius Cæsar. Det er det mindst ipsenske, Ipsen
har gjort endnu. Han kan slet ikke undvære Rimet og Rytmen;
han kommer til at tale alt for fladt i Prosa, og det han har lært
af andre, bliver slet ikke omsmeltet ved en saa svag Ild, som
den han bruger til at loime sin Prosa ved. Der er noget af den
Død, der er hos Hauch i Ipsens Julian. Rimeligvis er denne
Bedømmelse uretfærdig, da Karaktererne vel først faar Form og
Fasthed i anden Del, men det bliver altid en Fejl, at Hekebolios
og Libanios ikke gøres til det ypperste i hver sin Retning, de
skulde ikke være Bedragere og Hofkryb, det nedsætter jo hele
Julians Betydning og gør ham til en mærkelig lille Figur i
Trekløveret: Kain, Judas & Julian.

XIV.

September 1874, Kbh.

Til Underretning tjæner, at blaahvist1) er noget lignende
som blaahvid, men siger jeg »blaahvid Himmel«, giver dette Ind-

‘) Ordet forekommer i de første Kapitler af Marie Grubbe, som blev trykt
i første Hæfte af Det 19de Aarh. (Oktober 1874). Brevet refererer sig
til Korrekturen herpaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free