- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
744

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XIX.

Kære E. B.!

"h, 1876. Thisted.

Paa Fredag antager jeg, Du vil have Marie Grubbe i Hænde,
da Kancelliraad Hegel har været saa venlig at tilbyde at omsende
mine Frieksemplarer. Bogen bliver rimeligvis udtrykt paa Onsdag.

Dersom Du skulde have betænkt at anmælde den irgendwo,
vilde det selvfølgelig glæde mig meget, men er det Dig ikke
belejligt eller i nogen Henseende mindre kært, saa lad roligt være.
Men hvis Du gør det, kom da i Hu Johannes Evangelium 13 Kap. 27.
Undskyld det unødvendige Vrøvl om Korrekturen, den blev mig
selv tilsendt, hvad der var heldigt nok, da der er Dialektrepliker
i sidste Kap. Folk, der læser Aviser, siger, at der ikke kommer
noget videre ud til Jul, og derpaa grunder jeg mit Haab at blive
nogenlunde solgt, men det kunde jo nok være, at Folkets Vogtere
erklærede Bogen i Ban forinden og gav sig til at sige. at den
ikke kan gives unge Piger i Haanden, og saa er den jo fortabt
nu og i den nærmeste Evighed.

Det er en hel gal Bog at aabne sin Forfatterbane med,
saa stille og tam den end er, men jeg fortryder dog ikke, at vi
hin Karnevalsnat i din Stue paa Kongens Nytorv besluttede, at
den skulde skrives, for den har til Dels lært mig at hænge i og
at blive ved.

Din J. P. Jacobsen.

Skulde Du en Gang, naar det kommer saa vidt, se en
svensk eller norsk Anmældelse, vilde det selvfølgelig være mig
noget magtpaaliggende, om Du kunde og vilde lade mig se
den med.

Jeg er bange, at den Fortælling, jeg skriver paa, kommer
til at hedde: Et Skud, der ventes eller: Ventende Skud, men
maaske jeg kan finde en anden Titel.

J. P. J.

XX.

Den 12te Januar 1877. Thisted,

Kære E. B.!

Jeg har ventet og ventet med at skrive, fordi jeg gæme
vilde have læst Din Anmældelse i Morgenbladet, men en sælsom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free